Skip to main content
The job Contract Manager has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Er du en haj til forhandling og kan du formidle en klar aftale? 
 Så har vi måske jobbet til dig her. CML søger lige nu to Contract Managers; én til et nyt stort projekt som er startet for nyligt og én øvrige projekter.  
 
CML Construction Services er koncernens kontraktledelse og juridiske afdeling i STRABAG SE. CML Danmark bistår projekterne med integrerede serviceydelser i alle faser af projektudførelsen og omfatter bl.a. central prækvalifikation, kontraktstyring (Contract Management) og juridisk bistand (Legal Services). 
 
Som Contract Manager i CML får du ansvaret for kontraktstyringen på et eller flere større eller mindre projekter lige fra indgåelse til efterfølgende kontraktstyring i forhold til alle projektets stakeholders, herunder håndteringen af udbud og kontrakter i forbindelse med aftaleindgåelse samt efterfølgende opfølgning og genforhandling.  
 
Vi tilbyder her et spændende og selvstændigt job med en bred tværfaglig berøringsflade og engagerede og kompetente kolleger, som værdsætter faglig sparring. Du bliver en del af et internationalt og dynamisk team med fokus på diversitet og fællesskab. 
 
Dine primære ansvarsområder:  

  • Analyse og rådgivning af kontrakter i forbindelse med udarbejdelse af udbudsdokumenter (ifm. priskommissioner og i kontraktforhandlinger), samt deltagelse i projektopstartsmøder (mht. identifikation af muligheder og risici). 
  • Kommerciel- og kontraktuel rådgivning, samt gennemgang og forhandling af kontraktdokumentation; bl.a. kontrakter (fx. underentrepriseindkøb), adviseringer, dokumentation, tillægsaftaler, aftaleseddeller, breve/mails, garantier, økonomiske og tidsmæssige opgørelser. 
  • Rådgivning og udarbejdelse af ekstrakrav/tvister (bl.a. dispute boards, mediation, syn og skøn) over for bygherre/underentreprenør/leverandører mht. kontraktuelle principper, omkostninger, tid og risiko. 
  • Deltage i udviklingen og håndhævelsen af ZÜBLINS kontraktuelle standardprocedurer, retningslinjer, skabeloner, mv., via bl.a. projektstyringsværktøjer som Aconex/Thinkprojekt.  
  • Månedlige opgørelser og risikovurdering/management. 
  • Bistå ved overdragelse af projekter, udarbejdelse af slutopgørelser, mangeludbedring, og støtte til evt. syn- og skøn, mediation og voldgift. 

 
Kvalifikationer og faglighed: 
Du har en relevant kontrakt- og/eller teknisk baggrund og har flere års erfaring fra lignende opgaver på større byggerier. Det er vigtigt, at du medbringer solid viden om AB/ABT-kontrakter og dansk byggelov, forstår begrebet ”den kritiske vej”, samt har byggeteknisk erfaring. 
 
Som person er du en teamplayer og har gode præsentationsevner. Du er proaktiv, vedholdende og en haj til forhandling, men forstår samtidigt at kommunikere professionelt med interne og eksterne samarbejdspartnere. Det er desuden vigtigt, at du behersker både dansk og engelsk på højt niveau og kan begå dig i en international organisation med mange aktører. 
 
Taler denne karrieremulighed til dig? 
Skynd dig at sende din ansøgning og dit CV og tag skridtet videre ad din karrierevej. Og gør det i selskab med et fantastisk team, som sammen med dig, udgør kernen i ”Teams Work”. Du vil tilknyttes vores enhed CML Construction Services Danmark med daglig reference til Group Contract Manager, Danmark. Vi glæder vi os til at høre fra dig. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.