Skip to main content
The job Cloud Specialist til IT Service Management has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Er du ekspert, når det drejer sig om Public Cloud Platform Management med fokus på Microsoft Azure og Azure DevOps? Så er du den Cloud Specialist, vi søger i ATP’s IT-organisation.

Kan du identificere forbedringsmuligheder og automatisere?
Vi er på udkig efter en kollega, der har lyst til at arbejde med Cloud Enabling og spille en central rolle ift. forbedringer og automatisering af en række processer omkring styring af drifts- og udviklingsprocesser i Cloud.

Dit ansvarsområde vil være udvikling, drift og løbende forbedring af infrastruktur og processer efter aftalte sikkerhedsprincipper og i samarbejde med ATP’s sikkerhedsafdeling.

Konkret kommer du til at arbejde med deploy af applikationer og services i produktion. Du er med fra en idé fødes, til den er udviklet og testet i et lokalt udviklermiljø og afslutningsvis havner i produktion. Derudover identificerer du forbedringsmuligheder, som du designer og implementerer til gavn for andre udviklere i organisationen. 

Har du erfaring med Continuous Integration og Continuous Deployment Environments?
Som specialist har du en relevant uddannelsesbaggrund inden for IT. Tidligere har du arbejdet med Infrastructure as code (ARM), Deploy, management af applikationer i Cloud, On-Prem, Cloud AD og ADFS.

Du har erfaring med Continuous Integration og Continuous Deployment Environments samt Configurations Management (fx Chef, Puppet eller lignende) og container-teknologier (fx Kubernetes, Docker Swarm og Mesosphere).

Du har prøvet at samarbejde med applikationsområder inden for den aftalte økonomi, tilgængelighed og performance, og så er det centralt, at du kan drive en opgave, som kræver koordinering og involvering af andre medarbejdere.

Som person er du resultatorienteret, proaktiv, god til at arbejde både selvstændig og i teams. Du trives med forandringer. Du er bevidst om at udvikle din faglighed og har evnen til at balancere kvalitet og deadlines.

Vil du forbedre processer til gavn for danskerne?
Du kommer til at indgå i sektionen Cloud & Technology, der er en del af IT Service Management. Vi er en velfungerende sektion på 11 medarbejdere, der blandt andet har ansvar for Azure Cloud og platformen Azure DevOps i ATP.

Vi byder dig velkommen til en verden af IT-arkitekter, udviklere, test managers, projektledere og en masse andre dygtige IT-kolleger, der alle er på forkant af deres felt. Vi har høje ambitioner og arbejder konstant på at gøre det bedre og smartere. Derfor har vi brug for din faglighed, nysgerrighed og lyst til at arbejde med IT-løsninger til det offentlige Danmark. 

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 250 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

=dig? Så send en ansøgning
Send os din ansøgning senest mandag d. 27. april. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sarmed Kassem Al-Daraji på telefon 2013 6946. Vi indkalder løbende til samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder