The job Central chefarkitekt til infrastrukturen has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Central chefarkitekt til infrastrukturen i forsvarsministeriet - koncern it.

Er du it arkitekt med et stort ønske om at være et omdrejningspunkt for udvikling af koncernens it-løsninger, og er du god til at skabe dig et overblik over igangværende opgaver? Så er du sikkert den kandi-dat vi leder efter til en meget central stilling som chefarkitekt på infrastrukturen for hele Forsvarsministeriets koncern.

Om os
Kapacitetsansvarlig Koncern IT er ansvarlig for at drive, vedligeholde og udvikle Forsvarets it netværk, datacentre, applikationer, arbejdsstationer samt store fagsystemer som fx koncernens SAP-applikation DeMars. Vi er Koncern IT og vi drives af et konstant fokus på optimering og serviceforbedring - kort sagt - do more with less.

Der er igangsat en stor konsolideringsopgave, som over de næste ca. seks år skal skabe en helt ny måde at levere it på til hele koncernen. Koncern IT og arkitekturfunktionen spiller en central rolle i denne opgave.

Om stillingen
Som chefarkitekt vil du blive en vigtig nøglespiller i den teknologiske omstilling af Koncern IT og udvikling af koncernens it-løsninger, herunder de løsningarkitekturer der skal skabes og dokumenteres. Du vil også være en helt central person i f.t. at holde den daglige drift og vedligehold af koncernens it-systemer kørende og opdaterede.

Du vil være en del af et team af enterprisearkitekter, der er samlet i arkitektursektionen i Digitaliseringsafdelingen. Din nærmeste chef er chef for arkitekturfunktionen, men dit daglige virke vil være i vores Core-afdeling, der driver koncernens datacentre og leverer it-service til koncernens brugere. Her vil du være omgivet af et team af løsningsarkitekter og i denne sammenhæng skulle sikre at løsninger udvikles i henhold til de fastsatte arkitekturrammer.
Herudover vil dine opgaver, i samarbejde med afdelings- og sektionscheferne i Core-afdelingen, være at planlægge og koordinere udvikling og vedligehold af alle core-services. 

I Core-afdelingen vil du blive omgivet at dygtige medarbejdere der brænder for at sikre, at koncernens it virker optimalt. Du vil derfor indgå i et arbejdsmiljø hvor der både arbejdes med udviklings- og driftsopga-ver. Det er vigtigt for os at medarbejderne fra driften også indgår i udviklingen efter DevOps principperne.

Overfor chefen for arkitekturfunktionen vil du være ansvarlig for at teknisk arkitekturdesign og dokumentation lever op til de krav som forretningen stiller, og for at sikre at de løsninger der udvikles/købes passer ind i den besluttede infrastruktur. Du er sammen afdelingschefen for Core samt chefen for arkitekturfunktionen ansvarlig for teknologivalg og teknisk implementering af løsninger i it-infrastrukturen.

Om dig
Du har en bred it-ledelsesmæssig baggrund og erfaring som arkitekt i en større offentlig eller privat virk-somhed. Du har erfaring med at dokumentere it arkitektur i Archimate og kendskab til den Fælles offentlige Digitale Arkitektur (FDA).

Vi forestiller os at du har en relevant it-rettet uddannelse som f.eks. it-løsningsarkitekt, ingeniør eller datalog med flere års relevant erfaring. Har du en militær baggrund som major/orlogskaptajn, ser vi gerne at du har arbejdet med it teknologiudvikling.

Du har et it-fagligt niveau der gør, at du kan lede og koordinere stærke faglige kompetencer. Det er desu-den en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til Forsvarsministeriets organisation og forsvarets opgaveløsning.

Vi forventer at du har et godt solidt kendskab til områder som fx Microsoft produkter, cloud-løsninger, automatisering, hosting samt generelt om hardware og software.

Du skal i det daglige virke have fokus på spændingsfeltet mellem forretningens behov for it-understøttelse og Koncern IT ressourcer og tekniske muligheder for at understøtte disse og herunder have evnen og viljen til at agere i dette felt. 

Du er en teamplayer, analystisk, nytænkende, logisk og du brænder for at udvikle dit speciale og lære nye ting. Du arbejder engageret, struktureret og er kvalitetsbevidst, og tager ansvar for både dine og Core opgaver. Du trives i et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på at yde det bedst mulige også selvom ændringer kan ske hurtigt. Du har et godt humør og formår at kommunikere teknisk komplekse informationer til såvel tekniske som ikke-tekniske samarbejdspartnere og kolleger på dansk og engelsk i både skrift og tale på et fagligt niveau.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter gældende relevant overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets Koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Hvis du er militær ansat har du pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Hvis du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Endvidere er ansættelsen som militær ansat betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Glenn Jeilsø på telefon 7281 4351.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anett Brund Kronborg på telefon 7281 9135.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter for uddannelse mv.

Ansøgningsfristen er den 15. januar 2019. Vi forventer at holde samtaler løbende.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Forsvarsministeriets Koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytækning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder