The job Byggesagsbehandler has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vil du være med til at vejlede om og behandle det gode byggeri, hvor borgeren og den rigtige løsning er i centrum? Vi søger en byggesagsbehandler med stærke kommunikative evner til en delvist nyoprettet stilling

Du kommer til at indgå i en gruppe med en bred faglig sammensætning, hvor borgeren og den professionelle opgaveløsning samt den gode service er i centrum. Du skal kunne arbejde selvstændigt med byggesager og have lyst til en god blanding af både komplekse og simple sager i en hverdag, hvor vi skal levere effektiv og korrekt sagsbehandling inden for bl.a. erhverv, bolig, landzone og tekniske anlæg.
 
Om jobbet:
Du vil blive en del af By- og Landskabsgruppen, en enhed i Teknik og Miljø, der varetager alle typer af opgaver inden for byggeri, natur og planlægning. Lige nu har vi særligt fokus på at optimere sagsgangen og få det nye bygningsreglement BR18 ind under huden. Samtidig med at vi er en forholdsvis ny sammensat gruppe på byggesagsbehandlingen. Det administrative vedrørende byggesagerne varetager en af dine kommende kolleger, så du kan fordybe dig i byggesagsbehandlingen. 
 
På baggrund af gruppens nuværende sammensætning vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Byggesagsbehandling efter BR18
  • Udarbejdelse af dispensationer til lokalplaner
  • Deltagelse i tværgående opgaveløsning sammen med de andre grupper og Nordjyllands Beredskab
  • Vejledning og kommunikation omkring byggesagsbehandling, bl.a. ved at vejlede ansøgere via kommunens hjemmeside
  • Udarbejdelse af fælles skabeloner til sagsbehandlingen

Som byggesagsbehandler lægger vi vægt på disse kompetencer:

  • Grundlæggende forståelse for lovgivning og myndighedsrollen
  • Konstruktiv forståelse for byggeri
  • Kunne tilrettelægge din egen hverdag
  • Inddrage dine kolleger i dialog om principielle afgørelser
  • Levere stabilt og effektivt, da der er en forventning om korte sagsbehandlingstider
  • Handlekraftig og i stand til at træffe beslutninger 

Vi har et tæt samarbejde med de øvrige grupper i Teknik og Miljø, virksomheder, borgere m.fl. Vi lægger derfor særligt vægt på dine evner til at inddrage alle relevante interessenter og samarbejdspartnere. Samtidig er det centralt at kunne formidle vurderinger og afgørelser klart og præcist til borgere og virksomheder.
 
Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse, som f.eks. bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt
  • Har erfaring fra lignende stilling eller byggebranchen
  • Er imødekommende og god til at tale med både professionelle ansøgere og den, der søger byggetilladelse for første gang
  • Er god til at strukturere dit arbejde og selv kan tilegne dig den nødvendige viden
  • Er imødekommende og har godt humør og gåpåmod

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende og spændende job i en kommune, der har fokus på den gode service
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • En humoristisk og fri omgangstone

Om os: 
I Morsø Kommune har vi en generel målsætning om at være på forkant.
For By- og Landskabsgruppen indebærer dette et helhedsorienteret fokus på optimering og udvikling af kommunens by og landskab, som gør det attraktivt at bo og leve på Mors. Samtidig deltager vi aktivt i netværk og udveksling af viden i både lokale og regionale relationer.
 
Løn og ansættelsesforhold:
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer ugentligt med flekstid. Ansættelsestidspunkt vil blive aftalt ud fra dine ønsker og muligheder, men gerne med tiltrædelse 1. juni 2019.
Løn og ansættelsesvilkår aftales nærmere med den forhandlingsberettigede organisation på baggrund af dine kvalifikationer.
 
Yderligere informationer:
Du er velkommen til at kontakte Gruppeleder for By og Landskab Ann-Sophie Øberg på tlf. 9970 7101/2168 1059 eller byggesagsbehandler Thomas Lund Rørstrøm på tlf. 9970 7055 for yderligere oplysninger om stillingen.
Du kan læse mere om Morsø Kommune på www.morsoe.dk.

Samtaler forventes gennemført tirsdag d. 9. april.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder