The job Byggeledere til vandværksprojekter i hovedstadsområdet has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vil du være med, når den mest omfattende modernisering af nogle af Danmarks største vandværker sker?

Vær med til at bygge de mest moderne faciliteter inden for vandforsyningsområdet i Danmark, hvor ny teknologi inden for vandblødgøring og et stærkt hold af kompetente kolleger, skal sikre friskt og sundt drikkevand til en million danskere.

Sweco Danmark forestår projekteringsledelsen og byggeledelsen på nogle af Danmarks mest prestigefyldte moderniseringsprojekter på vandforsyningsområdet i over 50 år. Vi søger derfor dygtige byggeledere, der har lyst til at løfte opgaven omkring de kommende super-vandværker, der bygges i hovedstadsområdet. Opgaverne løber de næste mange år, hvor både kompleksitet og nye erfaringer byder dig på udfordrende og udviklende arbejdsopgaver. 

Jobbet
Du bliver en del af Swecos afdeling for Vand og Energi Øst og får ca. 70 dygtige og engagerede kolleger, der arbejder med opgaver inden for vand- og energiområdet. I afdelingen vil du til en start arbejde med professionel byggeledelse på den pt største indsats på forsyningsområdet i Danmark og håndterer bl.a. byggeledelsen og fagtilsyn på en række profilerede projekter, hvor du vil agere i krydsfeltet mellem bygherrer, projekterende og entreprenører.

I stillingen som byggeleder står du for planlægning og byggeledelse af bygge-og anlægsprojekter i udførelsesfasen, der samlet set ligger i milliardklassen. Du bliver bl.a. ansvarlig for økonomien og styringen af byggeriet og dine evner til at håndtere projektets interne og eksterne interessenter er afgørende for et succesfuldt projektforløb.

De primære opgaver i stillingen vil være:

  • Lede byggeriet iht. ABR18/AB92 og ydelsesbeskrivelsen
  • Økonomi-, risiko- og tidsstyring samt forhandling af ekstrakrav
  • Afholdelse af byggemøder, afklaring af grænseflader og sikring af kommunikationen og samarbejdet med storentreprenøren
  • Fagtilsyn i samarbejde med projekteringsteamet iht. tilsynsplaner
  • Generelle relevante og praktiske bidrag ift. faglige inputs, byggeplads, samarbejde og sikkerhed

Din profil
I stillingen som byggeleder forestiller vi os, at du kommer med følgende:

  • Uddannelse som ingeniør gerne suppleret med uddannelse i projektledelse og/eller økonomisk uddannelse
  • Min. 5 års erfaring med styring af større anlægs- og byggeriprojekter gerne inden for vandbehandling eller tilsvarende procesanlæg
  • Løsningsorienteret og imødekommende personlighed

I stillingen vil dialog være en vigtig del af jobbet, og det er derfor vigtigt, at du ud over den faglige ballast er god til at agere i en udadvendt rolle og har gode kommunikative evner, der kan lette samarbejdet på komplekse byggesager.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation
Kontakt afdelingschef Klaus Rosendal på klaus.rosendal@sweco.dk, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Send din ansøgning og CV elektronisk via linket med relevante dokumenter i dag eller senest 14. maj 2020. Vær opmærksom på at vi løbende holder samtaler. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder