Byggelederassistenter til sporfornyelsesprojekter

Vil du arbejde med en bred vifte af administrative opgaver i relation til Banedanmarks sporfornyelsesprojekter, og motiveres du af opgaver med mulighed for ansvar, selvstændighed og en stor kontaktflade? Kom og bliv en del af landets største bygherreorganisation, hvor du får set mange dele af Danmark og forskellige projekter.

Som led i det løbende vedligehold af jernbaneinfrastrukturen gennemfører Banedanmark i øjeblikket sporfornyelser på en lang række strækninger i rundt om i Danmark. Formålet med projekterne er at forbedre eller opretholde det nuværende trafikomfang, så passagerne oplever en stabil drift uden hastighedsnedsættelser og forlænget rejsetid.

Til en række af disse projekter søger vi lige nu dygtige byggelederassistenter, der med en selvstændig og struktureret tilgang til opgaverne kan yde administrativ assistance og support til byggeledelsen før, under og efter udførelsen af projekterne.

Opgaver med mulighed for ansvar og stor kontaktflade

Som byggelederassistent får du en bred vifte af opgaver, der primært er af administrativ karakter som f.eks.:

  • Opfølgning på at relevante myndighedsgodkendelser foreligger.
  • Tæt samarbejde med entreprenører og rådgivere i forhold til den løbende indsamling og kommentering af kvalitetssikrings- og as-built-dokumentation samt den efterfølgende aflevering af dette til vores Infrastrukturdivision.
  • En udadvendt og aktiv rolle i forhold til at introducere og hjælpe entreprenører og tilsynsfolk til vores elektroniske udveksling af dokumenter i SharePoint Online og vores arkiveringsprocesser.
  • Løbende deltagelse på møder med entreprenører og fagtilsyn sammen med byggeledelsen, hvor du vil bidrage til den efterfølgende referatskrivning, og du vil i afslutningsfasen bistå byggeledelsen med at holde styr på mangelafhjælpning, indsamling af data og generel opfølgning.

Din kommende kollega Malene beskriver det bedste ved jobbet på denne måde: 

”Der er ikke mange dage, der er ens med de mange forskellige projekter. Vi får samtidig set meget af Danmark og møder en masse forskellige typer af mennesker”.

Du kan arbejde i Fredericia eller København tæt ved offentlig transport. I det daglige kommer du også til at være tæt knyttet til byggeledelsen på de konkrete projekter, og skal derfor også bruge en stor del af din tid på byggepladskontoret i forbindelse med selve udførelsen af projekterne.

Sans for detaljer og lysten til et bredt samarbejde

Du kan være uddannet teknisk assistent, ingeniør eller have en administrativ uddannelse. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende men derimod, at du er i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret.

Du tilegner dig viden hurtigt, tænker et par skridt frem og tager initiativ så du kan styre dine opgaver i mål – med stor grundighed og sans for detaljen.

For at vi i teamet kan lykkes, er det vigtigt, at vi arbejder sammen som et hold. Hvis der er spørgsmål hjælpe vi hinanden og ellers er det vigtigt, at du motiveres af at planlægge og styre egne deadlines og leverancer, så vi kommer i mål med projekterne.

Din arbejdsplads og dit nye team.

Vi kan tilbyde et job, hvor du kan bidrage til en attraktiv, grøn jernbane, og hvor du kan udleve dine faglige ambitioner uden at give afkald på work-life balance. Tonen er uhøjtidelig, og vi værdsætter en humoristisk tilgang i en ofte travl hverdag.

I teamet er vi ikke bange for at begå fejl, så længe vi lærer af dem og forbedrer os. Du kan derfor med ro i maven udføre dine opgaver uden at skulle være nervøs for at træde ved siden af. Din nærmeste leder står desuden altid klar til at sparre med dig eller træde ind og hjælpe dig med svære opgaver.

Løn

Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer 

Ansøgning og kontakt 

Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte byggelederassistent Malene Geldersholt Bundgaard eller sektionschef Rasmus Vedel Friis. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference. 


Vær med til noget stort i Banedanmark

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.

Lige nu bygger vi en helt ny attraktiv, grøn jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Og vi styrer togtrafikken og informerer om den på stationernes skærme og højtalere på fjernbanen.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.700 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du også være med til noget stort?

bane.dk/Job-og-karriere

Position type
Fuldtid

Workplace
Region Hovedstaden, Region Syddanmark

Application due
04-06-2024

Share/Print
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Rasmus Vedel Friis
Anlægschef
23835934
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
]