Skip to main content
The job Byggeleder til landsdækkende sporvedligehold has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Kan du koordinere vedligeholdelsesarbejde på jernbanens spor både før, under og efter arbejdet? 
Vi søger en ny byggeleder, hvis hovedopgave er at styre kontrakter inden for landsdækkende sporvedligehold. Du bliver en del af afdelingen Leverandørstyring & Udbud Spor, hvor vores primære ansvarsområde er landsdækkende vedligeholdelsesaktiviteter og inspektioner på sporområdet.  
 
Som byggeleder for landsdækkende sporvedligehold, får du ansvaret for udarbejdelse og revision af årsplaner og detailplaner for sporvedligeholdelsesarbejder. Arbejdet handler om at varetage planlægning, opfølgning og kontrol af sporvedligeholdelsesopgaver inden for slibning, fræsning, justering og måling af spor. 
 
I stillingen får du tjenestested på Lumbyesvej 34 i Fredericia. Du skal påregne at rejse fra Fredericia til Roskilde 1-2 dage om ugen i opstartsfasen med henblik på oplæring. Efter oplæringsperioden vil der af og til forekomme arbejdsdage i Roskilde. Der kan i mindre grad forekomme enkelte perioder med natarbejde. 
 
Tæt opfølgning og løbende dialog 
Som byggeleder bliver dit primære ansvar at modtage dokumentation på gennemført arbejde, følge op på fremdriften og kvalitetssikre sporvedligeholdelsesaktiviteter. I den forbindelse forventes det, at du følger op på afvigelser i forhold til det planlagte program og agerer i forhold til disse. 
 
Du modtager og kvalitetssikrer forhindringsplaner og detailprogram fra entreprenøren og har i det hele taget daglig kontakt med vores entreprenører, ligesom du også samarbejder tæt med Banedanmarks planlægningsafdeling. Endvidere sikrer du, ved fortløbende dialog, at der bliver fulgt op på tekniske problemstillinger i forbindelse med udførelsen af vedligeholdelsesarbejderne. 
 
Som byggeleder varetager du desuden bygherreansvaret og har ansvaret for at alle arbejdsmiljø- og jernbanesikkerhedsmæssige krav opfyldes og dokumenteres.  
I stillingen indgår desuden månedlig økonomisk afrapportering for hver enkelt vedligeholdelsesarbejde og den samlede portefølje af kontrakter. Du skal forvente en del administrativ byggeledelse, men da du i dit arbejde er i tæt dialog og samarbejde med både fagtilsyn samt entreprenører, vil du ligeledes arbejde ude i sporet. 
 
Ingeniør med gode kommunikationsevner 
Vi er på udkig efter en byggeleder, som er uddannet ingeniør eller anden teknisk uddannelse på samme niveau. Du kan også have en baggrund som bygningskonstruktør. Har du allerede kendskab til jernbanen er det en klar fordel, ligesom erfaring med SAP og Banedanmarks interne vedligeholdelsessystem IRISSYS vil være en fordel. 
 
Som person og kollega er du udadvendt og glad for at indgå i teamarbejde, hvor vi er afhængige af hinandens hjælp og samarbejde. Du arbejder ansvarsbevidst og systematisk, men lader dig ikke slå ud, når du af og til er nødt til at håndtere nye opgaver før dine igangværende er afsluttede.  
 
I rollen som byggeleder er det afgørende, at du kan kommunikere konstruktivt med både entreprenører, vores geografiske fagspecialister og resten af teamet - med andre ord, så kan du tale fagligt, selvom dine modtagere har en anden faglighed end du. Vi arbejder primært med udenlandske entreprenører, og det er derfor væsentligt, at du har gode kommunikative evner på engelsk. 
 
Løn 
Hvis du er akademisk uddannet ansættes du i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 
 
Er du uddannet bygningskonstruktør vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område, og enten Organisationsaftalen for Tekniske designere, byggeteknikere, produktionsteknologer, bygningskonstruktører, procesteknologer, konserveringsteknikere/B.Sc., inventarkonduktører og tekniske designerelever m.fl. eller Organisationsaftalen for Bygningskonstruktører, kort- og landmålingsteknikere, landmålingsteknikere, kartografer og kortteknikere samt aftale om nyt lønsystem for tjenestemandsansatte kortteknikere og kartografer m.fl. i staten. 
 
Ansøgning og kontakt 
Vil du vide mere så kontakt teamleder Hanne S. Nielsen. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. 
Der forventes at blive afholdt 2. ansættelsessamtale senest i uge 25, med henblik på ansættelse 1. august 2019. For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder