Skip to main content
The job Byggeledelse på jernbanen - er det dig? has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vi søger en byggeleder til at være med i udførelsen af anlægs- og fornyelsesprojekter på jernbanen vest for Storebælt.

Du bliver en del af sektionen Anlæg Vest, Spor Vest, hvor du får en udfordrende hverdag og bliver en del af et dynamisk og fagligt stærkt projektmiljø.    

Du får tjenestested i Fredericia, men i forbindelse med udførelsen af projekterne, har du din faste gang på byggepladsen, som er forskellige steder på Fyn og i Jylland.

Ansvar for byggeprocessen fra start til slut 
Som byggeleder koordinerer og gennemfører du bygge- og anlægsopgaver inden for aftalte rammer, og du sikrer leverancer inden for kvalitet, tid og økonomi.

Du iværksætter aktiviteter for, at kontraktvilkår bliver overholdt, at der er styr på arbejdsmiljøet, og at jernbanesikkerheden er i top. Ligeledes sikrer du, at projekterne påvirker trafikken mindst muligt, og du koordinerer derfor med området, der står for den trafikale afvikling. 

Vi har et stort fokus på at gennemføre professionel byggeledelse, derfor får du rig mulighed for at dygtiggøre dig, for eksempel gennem et struktureret karriereforløb samt en række interne kurser for byggeledere. 

Ved store projekter er der mulighed for at virke som leder for byggepladsteamet, som typisk består af flere fagbyggeledere, fagtilsyn mfl. Desuden indgår du i et team, hvor du trods dit faglige ansvar bidrager til den fælles succes og derfor er klar til at give andre en hånd, når der er behov.

Ansvarsbevidst faglig leder med initiativ og overblik 
Du har en akademisk eller teknisk baggrund, for eksempel som bygningskonstruktør eller ingeniør, samt erfaring som byggeleder. Du har personlig gennemslagskraft og er god til at forhandle. Du har desuden kørekort i kategori B.

Med dine gode koordineringsevner og gennemslagskraft formår du at lede og styre en byggeplads med mange samarbejdspartnere. Du er engageret og god til at motivere projektdeltagerne, og du sikrer projekternes bygbarhed helt fra program- og projekteringsfasen, så byggepladsen under udførelsen leverer optimalt. Du formår at bevare overblikket - også med flere projekter af gangen - og du mestrer at kommunikere og samarbejde med mange forskellige mennesker. 

Du er desuden indstillet på at varetage opgaver på skæve tidspunkter af døgnet og i weekender, da jernbaneprojekterne gennemføres, så vi påvirker trafikken mindst muligt.

Løn 
Er du akademiker, ansættes du i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Er du uddannet bygningskonstruktør vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område, og enten Organisationsaftalen for Tekniske designere, byggeteknikere, produktionsteknologer, bygningskonstruktører, procesteknologer, konserveringsteknikere/B.Sc., inventarkonduktører og tekniske designerelever m.fl. eller Organisationsaftalen for Bygningskonstruktører, kort- og landmålingsteknikere, kartografer og kortteknikere samt aftale om nyt lønsystem m.v. 

Er du uddannet håndværker vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen for Håndværkere i staten.

Ansøgning og kontakt 
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Jesper Probst Jeberg. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følg instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder