The job Bliv graduate hos Energinet has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vil du være med til at sikre 100 % grøn omstilling af energisystemerne, som er en af de væsentligste nøgler til at bremse de globale klimaforandringer? Og motiverer det dig at lære nyt og udvikle dig hver dag? Så har du nu mulighed for at kick-starte din karriere og blive en af vores seks nye graduates. Start er 1. september 2020, og din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia eller vores kontor i Ballerup.

Fokus på din faglige og personlige udvikling
Som graduate hos Energinet indgår du i et to-årigt program, hvor du har turnus i tre forskellige afdelinger – afhængig af din baggrund og dine udviklingsønsker. For den rette kandidat vil der være mulighed for udveksling til et af vores søsterselskaber i Europa eller en af vores samarbejdsorganisationer i Bruxelles.

Undervejs i programmet tilbyder vi dig relevante kurser, mulighed for networking med de øvrige graduates samt sparring med ledelsen og HR i forhold til, hvordan du kan udvikle dig. Du er ikke garanteret fastansættelse efter graduateprogrammet, men du er garanteret et udviklingsforløb, som vil udgøre et stærkt fundament for din videre karriere som specialist, projektleder eller leder.

Glæd dig til to år med fuld fart på din faglige og personlige udvikling i en dynamisk virksomhed med højt til loftet og et uformelt miljø. I samarbejde med dig sammensætter vi et graduateprogram, der udfordrer og udvikler din faglige viden og sætter det i spil i energisektoren. Du kan se frem til et job med alsidige udfordringer sammen med dygtige kolleger, som hjælper hinanden på tværs af afdelinger og fagdiscipliner. 

Modige, engagerede og relationsskabende akademikere
For at du kan komme i betragtning som graduate, forventer vi, at du har en akademisk uddannelse og maksimalt et års erhvervserfaring efter endt uddannelse. Du kan fx være ingeniør, cand.oecon., cand.merc., cand.polit., cand.it., cand.ling.merc. eller cand.merc.jur. – men vi er åbne over for alle uddannelsesbaggrunde. Det vigtigste er, at du er engageret, hurtig til at tilegne dig ny viden og forandringsparat. Du har desuden gerne opnået erfaring ved siden af studiet, fx i form af udlandsophold, relevant studiejob eller frivilligt arbejde. 

”På det personlige plan er du visionær og innovativ og tør gå imod det gængse for at udvikle nye opfattelser, metoder eller løsninger. Du brænder for det, du laver, og går gerne forrest. Samtidig har du mod til at lytte nysgerrigt til andre, indgå i dialog og lade dem være med til at forme løsningerne,” fortæller programchef Puk Lundgaard Sørensen.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, eksamensbevis/karakterblad og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest 8. marts 2020. Angiv i din ansøgning, hvis du har særlige ønsker til lokation (Fredericia/Ballerup). 

Samtidig beder vi dig uploade en kort video (max. 1 min.) af dig selv, hvor du svarer på følgende spørgsmål:
1.    Hvad er din motivation for at søge Energinets graduateprogram?
2.    Hvilken forskel kan du gøre for Energinet?

Vi holder assessment i Fredericia 23. marts og 15. april 2020 (du skal kunne deltage begge dage). 

På energinet.dk/karriere kan du læse mere om graduateprogrammet og vores arbejdsplads, og på ”Graduate i Energinet” på LinkedIn kan du følge vores nuværende graduates og stille spørgsmål om graduateprogrammet. Du er også velkommen til at kontakte programchef Puk Lundgaard Sørensen på puk@energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder