The job Automationsingeniør til Chr. Hansen automationsanlæg has expired.
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Chr. Hansen er i hastig vækst og udbygger løbende sine produktionsfaciliteter, hvor automationssystemer spiller en vigtig rolle. Systemerne omfatter bl.a. SCADA/SRO/DCS/Batch (især Intouch, Archestra og ABB 800xA), PLC’er (især ABB, Allen Bradley og Siemens) og tilhørende industrielle netværk inkl. I/O tavler. Det stadigt større antal automationssystemer og kompleksiteten heraf medfører et stigende behov for kompetencer inden for automation.
 
Dit nye team
Du vil blive en del af vores automationsteam (p.t. 6 ansatte, hovedsageligt ingeniører), som hører til firmaets vedligeholdelsesafdeling i Avedøre (ca. 55 ansatte). Vi supporterer primært forskellige produktionsafdelinger med at holde automationssystemerne velkørende og foretage ændringer/udvidelser/optimeringer på systemerne. Sekundært deltager vi i projektering (styret af vores Engineering afdeling) af nye anlæg/systemer, hvor arbejdsopgaverne kan omfatte design, review, programmering og/eller test, især med henblik på at erhverve sig viden om systemerne, inden de overdrages til vedligehold.
 
Dit nye job 
Stillingen kræver solid erfaring med automationssystemer, hvor der specielt vil skulle arbejdes indgående med ABB 800xA systemer, proces- og batchkontrol.
Som Automationsingeniør hos os, vil dit job byde på en varieret hverdag med fokus på forbedring og optimering af vores ABB 800xA systemer samt udbedring af akutte problemer relateret til vore automationssystemer, fx:

  • Analyse af rapporterede fejl i programsekvenser og/eller hardwarekomponenter
  • Forcere, skippe og/eller modificere programsekvenser ved bl.a. betjenings- og/eller komponentfejl
  • Konfiguration af alarmer
  • Optimering af PLC programmer/sekvenser
  • Forbedre brugervenligheden og/eller produktiviteten
  • Mindske forbruget af utility (vand, kemiske væsker, damp etc.)

Udover dette vil du, efter interesse og erfaring, udføre fejlfinding og forbedring på vore øvrige automationsanlæg, inkluderende Rockwell og Siemens platforme, samt robot og CTS-systemer. Her er strukturering og opdatering af tilhørende dokumentation er en vigtig opgave.

Da vores produktion kører 24/7 drift deltager automationsteamet i en betalt døgnbemandet vagtordning.
Vi tilbyder fleksibel arbejdstid planlagt inden for teamet, hjemmearbejde er muligt for relevante opgaver efter aftale.
 
Hvem er du?
Stillingen kræver, at du har  en videregående teknisk uddannelse samt solid erfaring med automationssystemer. Vi forestiller os at du enten har indgående kendskab til ABB 800xA systemer, eller til et tilsvarende kontrolsystem med batchstyring, kombineret med procesviden inden for produktion af pharma eller fødevarer.

Du taler og forstår dansk og behersker engelsk på teknisk niveau. Som person er du analytisk, hjælpsom, energisk og god til at bevare overblikket, mens du kan begå dig i et, til tider, hektisk miljø med mange stakeholders.
 
Derudover, har du:

  • Erfaring med at deltage i projektforløb; design, eksekvering, test, brugervejledning
  • Generel erfaring med IT, især MS Office programmer
  • Kendskab til batchstyring og S88 konceptet
  • Gerne kendskab til GMP

For yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Tore T. Neidel, tlf.: 2224 3950, e-mail: dktone@chr-hansen.com

Deadline for ansøgning er den 18. April 2021.

Du kan læse mere om en karriere hos Chr. Hansen her: https://www.chr-hansen.com/en/career

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder. 
 
Kender du nogen?
Er dette ikke den rette stilling for dig, så er det måske for én du kender? Del gerne dette opslag med dem, du tænker kunne være relevant for. Mange tak for din henvisning! 

Om Chr. Hansen
Chr. Hansen er en global bioteknologivirksomhed, som ligger i top blandt verdens mest bæredygtige virksomheder. I over 145 år har vi arbejdet på at skabe de mest bæredygtige løsninger når det kommer til fødevarer og sundhed. Vi er nået langt i vores bestræbelser, har leveret stærke resultater og fortsætter vores udvikling af ”good bacteria” gennem nye teknologier. Vi er passionerede omkring vores arbejde, da det er med til at forbedre sundheden for mennesker, dyr og planter over hele verden. 
 
Vores medarbejdere er en central del af alt det vi gør. De er drivkraften, der gør det muligt for os at udføre vores mission om at pionere inden for bioteknologi og forbedre fødevarer, sundhed og produktivitet. Vi er fælles om at skabe en bedre verden – naturligt.