The job Arbejdsmiljøkoordinator med fokus på projekteringsfasen has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vær med til at skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø i vores anlægsprojekter. Energinet er ansvarlig for at anlægge og vedligeholde det overordnede el- og gastransmissionsnet i hele Danmark og gennemfører en stor portefølje af projekter i el- og gastransmissionsnettet. Vi søger en arbejdsmiljøkoordinator til primært at bidrage i projekteringsfasen, hvor du skal sikre, at arbejdsmiljø og sikkerhed håndteres fra begyndelsen. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Skab et godt og sikkert arbejdsmiljø
Du fungerer primært som arbejdsmiljøkoordinator i projekteringsfasen. Din vigtigste opgave er at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø og sikre, at vi overholder de gældende regler. Du indgår i tæt samarbejde med projektholdet, og dine ansvarsområder bliver bl.a.:

  • At foretage risikovurdering af sikkerhed og sundhed i projekteringsfasen og gennem projektet.
  • At sikre, at arbejdsmiljøkrav fremgår klart af udbudsmateriale til leverandører samt at vurdere leverandørernes tilbud i forhold til sikkerhed og sundhed.
  • At rådgive projektdeltagere og sikre bevidsthed om sikkerhed for alle deltagere, interne såvel som leverandører.
  • At gennemføre hændelsesundersøgelser.
  • At koordinere arbejdsmiljøindsatsen i flere projekter afhængig af projekternes størrelse.
  • At udarbejde og vedligeholde arbejdsmiljøscreeninger og -journaler samt planer for sikkerhed og sundhed.
  • At koordinerer entreprenørernes sikkerhedsarbejde og rådgive såvel projektledere som entreprenører om arbejdsmiljøforhold.
  • At afholde og referere sikkerhedsmøder, gennemføre sikkerhedsrunderinger, instruere entreprenører og interne i arbejdsmiljøforhold og føre tilsyn med, at de stillede arbejdsmiljøvilkår efterleves.
  • Understøtte en god sikkerhedskultur og bidrage til at styrke den proaktive tilgang til arbejdsmiljø
  • At have overblik over arbejdsmiljø på dine projekter, herunder at gennemføre inspektioner samt overvåge tendenser og hændelser.

Glæd dig til et job, hvor du får en bred kontakt med mange forskellige fagligdiscipliner og bliver del af et fagmiljø, der arbejder målrettet med arbejdsmiljø i Energinet. Der kan være rejser til udlandet i forbindelse med koordineringsmøder med vores samarbejdspartnere samt auditering af leverandører.

Erfaring med projektrelateret arbejdsmiljøkoordinering
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være ingeniør inden for bygge- og anlæg, bygningskonstruktør, håndværker eller lignende. Det er vigtigt, at du har indsigt i arbejdsmiljølovgivningen og solid praktisk erfaring med at lede og koordinere arbejdsmiljøet på bygge- og anlægsprojekter både i projekterings- og i udførelsesfasen. Har du erfaring med elforsyningsanlæg er det en fordel, men det er ikke et krav. Vi forventer, at du er uddannet arbejdsmiljøkoordinator. Det et krav, at du har kørekort til personbil og er fleksibel med hensyn til arbejdstider.

Du har en analytisk og systematisk tilgang til opgaverne. Som person er du energisk og udadvendt, samtidig med at du kan arbejde og træffe beslutninger selvstændigt. Det er vigtigt, at du er god til at løse problemer, inden de bliver til konflikter, ligesom du er god til at skelne imellem væsentlige og mindre væsentlige problemer - og på den måde tilgår opgaverne uden at gå på kompromis med arbejdsmiljø og sikkerhed. Derudover er det vigtigt, at du er god til at samarbejde og kommunikere med mange forskellige mennesker - også på engelsk i både skrift og tale, da mange leverandører og entreprenører er udenlandske. Du har en god teoretisk ballast om kulturudvikling og programmer indenfor arbejdsmiljø.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag (herunder kursusbevis for den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer) via linket ”Ansøg” hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tine Hauge Kyed på tlf. 3069 5086

Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder