The job Analytisk produktionsingeniør med interesse for sundhedsvæsenet has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Analytisk produktionsingeniør med interesse for sundhedsvæsenet til Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

Vi søger en produktionsingeniør med stor forretningsforståelse og et ønske om at præge fremtidens sygehus.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse skaber vi optimale og velstrukturerede patientforløb. Til optimering af det arbejde har vi brug for en analytisk og kommunikations stærk produktionsingeniør, der med et stort organisatorisk overblik, kan være med til at sikre langtidsholdbare løsninger på sygehusets kapacitetsudfordringer. Brænder du samtidig for at skabe effektive, kvalitetsfyldte og sammenhængende patientforløb, så er det præcis dig vi har brug for.

Vi har høje ambitioner for vores sygehuse og et stort fokus på drifts- og forbedringsledelse. Vi har sat en ambitiøs dagsorden for arbejdet med Kvalitet og Lean, og har opnået bemærkelsesværdige resultater i forhold til produktivitet og kvalitet. Afsættet for dette arbejde er bl.a. målstyringstavler på alle niveauer i organisationen, systematisk problemløsning af kritiske afvigelser og en kultur som fokuserer på spild og kontinuerlig læring.

Du vil blive den nytænkende sparringspartner og højre hånd til kvalitets- og leanchefen og få stor indflydelse på organisationens strategi og udvikling.

Du har stærke kommunikative kompetencer i skrift og tale, og er i stand til at synliggøre og formidle såvel resultater som nye idéer og forslag på en troværdig måde. Du formår via samarbejde og dialog at skabe og formidle konstruktivt samarbejde på alle niveauer - og på tværs af faglige og organisatoriske skel. Du evner at skabe engagement og motivation i omgivelserne, herunder ikke mindst at skabe opbakning for fælles mål og løsninger.

Vores forventninger til dig

  • Du er uddannet produktionsingeniør
  • Du har erfaring som leder og/eller mindst to års erfaring med procesoptimering
  • Du har stor forståelse for det politiske spil i en offentlig virksomhed
  • Du er fortrolig med datahåndtering og har stor erfaring med udarbejdelse af businesscases
  • Du er en dygtig formidler og mødeleder
  • Du har indblik i sundhedsvæsenet
  • Du har erfaring med forbedringsarbejde, procesledelse og implementering deraf
  • Du er parat til at tage sygehusets udvalgte forbedringsværktøjer til dig og være loyal med disse
  • Du har erfaring med forretningsudvikling; at nedbryde strategier til konkrete mål
  • Du kan agere som inspirator på både strategisk og operationelt plan
  • Du har du gode kompetencer med coaching, facilitering og procesledelse

Primære opgaver og ansvarsområder
Som chefkonsulent, vil du sammen med kvalitets- og leanchefen have et særligt ansvar for forbedringstiltag på tværs af hele organisationen med afsæt i sygehusets strategi og vision:

  • Gennemføre analyser på tværs af sygehuset med henblik på at understøtte den fortsatte udvikling
  • Styrke enhedens prioritering af indsatser med afsæt i veldokumenterede businesscases
  • Dokumentere effekten af sygehusets forbedringer
  • Hjælpe med at sygehusets overordnede vision og strategi nedbrydes i resten af organisationen
  • Initiere og facilitere analyser af patientforløb på tværs, eksempelvis i form af værdistrømsanalyser
  • Du tilknyttes 1-2 afdelinger og vil, afhængig af afdelingernes efterspørgsmål og behov, understøtte den faglige, den patientoplevede og den organisatoriske kvalitetsudvikling
  • Motivere og coache afdelings- og afsnitsledere i egne afdelinger
  • Træne ledere i systematisk problemløsning
  • Deltage i udviklingsprojekter på tværs af sygehusets afdelinger

Stillingsprofil
Du kan få tilsendt en uddybende stillingsprofil ved at kontakte Kvalitets- og leanchef Dorthe Lech Bjarnholt, 6168 8806, dlb@regionsjaelland.dk.

Om afdelingen
Du bliver tilknyttet sygehusets Kvalitets- og leanafdeling, som er en stabsfunktion i Administrationen for sygehusledelsen. Afdelingen består af syv kvalitets- og lean partnere, en studentermedhjælper og en kvalitets- og leanchef. Enhedens primære ansvarsområder er: Målstyring, systematisk problemløsning, standardisering af best practise, kompetenceudvikling i forbedringsledelse, akkreditering af diagnostiske afdelinger, patientforløbsanalyser, optimering og procesbistand.

Arbejdsvilkår
Dit daglige arbejdssted vil være henholdsvis Næstved og Slagelse sygehuse. Det vil være en fordel med egen bil, da der må medtænkes transport mellem sygehusene. Du vil selv tilrettelægge dine arbejdsopgaver under hensyn til dine samarbejdspartnere fra man-torsdag. Fredag mødes alle fra Kvalitet- og Leanafdelingen til koordinering, udvikling, tavlemøde og kompetenceudvikling.

Der er tale om en attraktiv stilling med udfordrende og varierende arbejdsopgaver og med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Løn efter kvalifikationer og i henhold til overenskomst med den respektive faglige organisation.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte kvalitets- og leanchef Dorthe Lech Bjarnholt, 6168 8806 for en nærmere uddybning af stillingsprofilen.

Ansøgningsfrist 28.09.17

Ansættelsessamtaler 02.10.17 og 06.10.17

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder