The job Analytisk ingeniør e.l. (genopslag) has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Forsyningstilsynet søger analytisk ingeniør e.l. (genopslag)

Vær med til at sikre drift- og forsyningssikkerheden inden for det sammenkoblede eltransmissionssystem 
 
Forsyningstilsynet har brug for en ingeniør, fysiker e.l., der kan hjælpe vores jurister med at løse opgaver af mere teknisk karakter. 
 
I EU's medlemsstater er der ved at blive gennemført fælles regler og standarder for drift af el-systemerne og for tilslutning af materiel til el-nettet.  Netselskaberne og Energinet anmelder vilkår, standarder og metoder til Forsyningstilsynet. Anmeldelserne skal analyseres og vurderes, hvorefter der sker endelig godkendelse bl.a. i samarbejde med markedets aktører og andre europæiske regulatormyndigheder.  
 
Til dagligt vil opgaveløsningen ske i tæt samarbejde med to-tre jurister. Vi søger en medarbejder, der både er indstillet på at læse og skrive en hel del, men som også har en dyb indsigt i de tekniske begreber, som vedrører stærkstrømssystemet.   
 
Mulighed for en unik indsigt i elmarkedets funktion  
Opgaverne ligger i spændingsfeltet mellem teknik og jura. Forordningerne, der ligger til grund for arbejdet, er teknisk prægede, og opgaven ligger i at identificere de tekniske herunder de driftssikkerhedsmæssige problemstillinger. Du får med denne stilling mulighed for at specialisere dig inden for et spændende område med stort udviklingspotentiale. 
 
Arbejdet bygger på en række forordninger og der foregår intens koordinering med andre europæiske energiregulatorer. I dele af arbejdsfasen vil der endvidere være behov for at koordinere arbejdet med de nordiske kolleger, som er organiseret i det nordiske energiregulator-samarbejde, NordREG. 
 
Stillingen indebærer konkret sagsbehandling og forvaltningsret, og det er vigtigt, at du har interesse for sådanne opgaver. Du arbejder tæt sammen med kolleger med juridisk indsigt. Der er således ingen forventning om, at du selvstændigt skal varetage sagsbehandling. Når du starter, vil du blive sat ind i lovgivningen. Ligeledes vil du få mulighed for kompetenceudvikling inden for sagsbehandling og forvaltningsret.  
 
Formålet med den standardiserede godkendelse af tekniske krav er bl.a. at sikre lige vilkår på hele det indre energimarked for el. Vi er således med til at udmønte og implementere de krav til nettilslutning og systemdrift – såkaldte tekniske netregler – der skal gælde på tværs af EU.  
 
Faglig stærk profil med drive og gennemslagskraft  

  • Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som stærkstrømsingeniør, fysiker eller lignende. 
  • Et par års erfaring fra en stilling i elforsyningsbranchen eller centraladministrationen vil være en fordel. Samtidig er det en fordel, hvis du har kendskab til driften af elsystemet samt overblik over krav for tilslutning af anlæg. 
  • Du har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk. 
  • Du har samtidig gode samarbejdsevner, kan navigere i et tværgående samarbejde og er indstillet på lidt rejseaktivitet i ind- og udland. 
  • Du har interesse for energiområdet og er hurtig til at sætte dig ind i nye fagområder og komplekst stof. 
  • Du er analytisk tænkende og har det godt med at tage ansvar og drive egne projekter. 
  • Du trives med meget skrive- og læsearbejde. 

Et socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling  
I Forsyningstilsynet er vi omkring 100 engagerede medarbejdere, der skaber rammerne for en effektiv, sikker og innovativ energiforsyning. I fjerde kvartal 2019 flytter vi til nye, flotte omgivelser i Frederiksværk.  
Du bliver en del af en organisation med en flad struktur og et godt socialt miljø, hvor faglig sparring og udvikling er i fokus. Miljøet er energisk og inspirerende med plads til læring og ambitioner, hvor du som medarbejder er med til at træffe vigtige beslutninger. Du vil i det daglige opleve frihed og fleksibilitet, som er med til at skabe en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og AC. Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent ud fra en samlet vurdering af de kompetencer og erfaringer, du har i forhold til stillingens indhold.  
 
Interesseret?  
Har vi fanget din interesse, så søg stillingen via vores rekrutteringssystem gennem linket her på siden. Du bedes venligst vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbeviser for bachelor- og kandidatuddannelse. 
Ansøgningsfrist: 24. marts 2019. Der kaldes løbende ind til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.  
 
Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne Pia Rønager på pr@forsyningstilsynet.dk eller på telefon 4171 5371. 
 
Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, opfordres til at søge. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder