Skip to main content
The job Analytikere has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Klimarådet søger analytikere
Den voksende klimaudfordring og forskellige veje til grøn omstilling af samfundet er blevet et af de absolut vigtigste fokusområder for både politikere, erhvervsliv og borgere. Med god grund. Klimaforandringer er blandt dette århundredes største udfordringer, og både i Danmark og internationalt skal der findes løsninger og nye veje.

Med den politiske aftale om en ny klimalov får Klimarådet en markant større opgave fremover. Klimarådet er fortsat et uafhængigt ekspertorgan, der skal rådgive om, hvordan Danmark kan gennemføre omstillingen til et samfund med netto-nuludledninger i 2050. Klimarådet betjenes af et sekretariat, og i forbindelse med en styrkelse af sekretariatet søger vi nu både nyuddannede og erfarne medarbejdere.

Som medarbejder i Klimarådets sekretariat skal du have lyst til at bidrage til udformningen og tilrettelæggelsen af samfundsrelevante analyser på klimaområdet. Analyserne kan omfatte alle dele af den grønne omstilling med særligt fokus på de økonomiske aspekter.

Vi søger pt. især følgende to profiler:

  • Analytiker med samfundsøkonomiske kompetencer f.eks en økonom, som kan bidrage til faglige analyser samt udvikling af virkemidler, effektvurderinger og samfundsøkonomiske analyser. 
  • Analytiker med indgående forståelse for modeller og modelanalyser, scenarier, fremskrivninger mv., f.eks. en økonom eller ingeniør.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har stærke kompetencer inden for samfundsanalyser, der kan understøtte Klimarådets arbejde med udarbejdelse af anbefalinger til regeringens klimapolitiske arbejde,
  • har solide skriftlige kompetencer og kan bidrage til udarbejdelsen af Klimarådets rapporter og analyser,
  • har kendskab til politiske processer og implementering af politik,
  • har lyst til at samarbejde med eksterne interessenter inden for klimaområdet,
  • har lyst til tværfagligt samarbejde og med personer med anden baggrund end din egen.
     

Det er desuden en fordel, hvis du har:

  • et godt indblik i klimapolitik i Danmark, EU og internationalt og et netværk inden for klimaområdet,
  • indsigt i et eller flere særlige områder som fx:
    • skov og arealanvendelse,
    • grøn omstilling og energieffektivisering på energiområdet, i industrien, i bygninger, i landbruget, eller i transportsektoren,
    • adfærdsmønstre hos forbrugere, husholdninger eller virksomheder,
    • klimavidenskab
  • erfaring med projektledelse.
     

Om Klimarådet
Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver om omstillingen til et samfund med netto-nuludledninger senest i 2050. Klimarådet vurderer Danmarks klimaindsats og bidrager med solide faglige anbefalinger, der hviler på uafhængige analyser med udgangspunkt i det overordnede mål for 2050 og delmål på vejen derhen.

Klimarådet ønsker et tæt samspil med omverdenen, og derfor foregår en væsentlig del af rådets arbejde i dialog med interessenterne på klimaområdet. Det medvirker til, at Klimarådets arbejde bygger på solid viden om virkeligheden for aktørerne på området.

Sekretariatet betjener Klimarådet i alle sager vedrørende rådets virksomhed og består pt. af en sekretariatschef, ni AC-medarbejdere og tre studenter, men planlægger en større udvidelse af sekretariatet i den kommende tid i lyset af det forestående nye klimalov. Sekretariatet udarbejder løbende analyser af aktuelle klimaproblemstillinger til brug for Klimarådets rapporter og som indspark i den offentlige debat. Udover at betjene Klimarådet i dets faglige arbejde sørger sekretariatet for den praktiske tilrettelæggelse af Klimarådets møder, afholdelse af konferencer og lignende.

Løn- og ansættelsesforhold
Vi tilbyder gode faglige udviklingsmuligheder, en mulighed for at være en del af et godt arbejdsklima og en arbejdsplads, som vi er stolte af. Løn efter gældende overenskomst. Klimarådets sekretariat har til huse i indre by i København.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV samt bilag via knappen "Ansøg", så vi har den senest ved udgangen af den 19. januar 2020.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Klimarådets analysechef Frederik Silbye mail: frederik.silbye@klimaraadet.dk, tlf: +45 2268 8581, eller sekretariatschef, Jacob Krog Søbygaard tlf: +45 4046 3980.

Klimarådet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder