The job Analytiker med viden om hackergrupper has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed søger analytiker med viden om hackergrupper

Om os
Netsikkerhedstjenesten ved Center for Cybersikkerhed arbejder løbende på at forbedre sine metoder til at beskytte Danmarks vigtigste myndigheder og samfundsvigtige virksomheder mod de mest avancerede cyberangreb.

Om stillingen
Til det arbejde søger Netsikkerhedstjenesten et antal initiativrige og skarpe analytikere, der som en del af et nyoprettet og højt prioriteret team aktivt ønsker at beskytte Danmark. Din primære opgave bliver, systematisk at opbygge viden om statsstøttede hackergruppers teknikker, værktøjer og infrastruktur for i samarbejde med resten af teamet, at bruge den viden
til at identificere cyberangreb og cyberspionage mod Danmark.

Netsikkerhedstjenesten ved Center for Cybersikkerhed kan derudover tilbyde:

  • Arbejdsplads centralt beliggende i København.
  • Et af de absolut mest spændende job til dig, der mener at Danmarks forsvar mod cybertrusler er vigtigt.
  • Erfarne og højt motiverede kollegaer, der brænder for opgaven og har stor ekspertise på hver deres felt.
  • En unik mulighed for at gøre en forskel for Danmark ved at bidrage til at teamet opdager de mest avancerede cyberangreb.
  • Et velfungerende og dynamisk arbejdsmiljø med en fri og åben tone.
  • Deltagelse i nationale og internationale specialistnetværk, hvor den nyeste viden om avancerede angreb udveksles
  • Mulighed for løbende videreuddannelse sammen med dygtige kollegaer i ind- og udland.
  • Alsidig og udfordrende arbejde i en tempofyldt og professionel organisation.

Om dig
Vi forventer, at du er nysgerrig, tålmodig, kritisk tænkende og særdeles målfokuseret og vedholdende i dit arbejde. Du skal være analytisk funderet, og du forstår at benytte forskellige kvalitative og kvantitative analysemodeller afhængigt af opgaven og situationen. Du evner at opbygge et systematisk overblik, der gør dig og teamet i stand til kontinuerligt at finde de vigtigste sammenhænge og mønstre i store datamængder.

Vi forventer, at du kan bruge din viden operativt både selvstændigt og sammen med andre. Du skal have blik for, at du er en del af et team, og at de øvrige teammedlemmer og teamets resultater er dybt afhængige af din indsats, og det du kan levere i samarbejde med andre.
Derfor er det vigtigt, at du evner at kommunikere åbent og ærligt med dine kollegaer, og at du har en stor helhedsforståelse. Du må også gerne kunne udtrykke dig skriftligt og præcist på både dansk og engelsk.

Vi forestiller os derudover, at du har forståelse for netværksanalyse og computerarkitektur, og at du har interesse for computersikkerhed. Du følger med udviklingen på området, og du er sandsynligvis en ivrig læser af rapporter om forskellige hackergrupper og deres modus. Du har formentligt en teknisk baggrund kombineret med en interesse for international politik, men det kan også være, at du har en samfundsvidenskabelig baggrund indenfor f.eks. statskundskab/international politik, sociologi eller antropologi kombineret med en forståelse for it. Det vil desuden være en fordel, hvis du har interesse for og kendskab til installation og drift af Linux og Windows.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Stillingen rummer pligt til kortvarige udsendelser til udlandet.

Forsvarets Efterretningstjeneste opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Arbejdssted
Forsvarets Efterretningstjeneste, København

Ansøgning
Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse skal sendes via "ansøg" linket.
Ansøgningen skal være FE i hænde senest 27. marts 2017
Ansættelsessamtaler forventes at blive gennemført uge 14/15.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysning om stillingen kan indhentes hos HR på 3332 5566, lokal 2221

www.fe-ddis.dk kan du finde oplysninger om FE´s opgaver og værdier samt yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder