Skip to main content
The job Afløbsingeniør til rådgivning og projektering has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Afløbsingeniør til rådgivning og projektering af fremtidens klimaløsninger

Trives du i en travl hverdag i et kreativt tværfagligt miljø, hvor du kommunikerer med mange forskellige faggrupper og tager ansvar for krævende projekter?

Og har du lyst til at blive en del af en virksomhed i vækst, hvor udviklingsmulighederne er mange, og din nytænkning er med til at forme din egen arbejdsplads?

  • Er du afløbsingeniør/kloakmester med min. 1-2 års erfaring fra rådgivende ingeniørvirksomhed eller lignende?
  • Har du lyst til at arbejde i en rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed, som tænker tværfagligt og visionært?
  • Har du lyst til at arbejde med spændende kloak- og klimaprojekter?

Jobbet
Vi søger en afløbsingeniør/kloakmester til AI’s ingeniørafdeling i København.
Arbejdsopgaverne vil være inden for rådgivning og projektering. Du vil bl.a. ind gå som projektmedarbejder på større tværfaglige projekter. Du vil ligeledes skulle bidrage og styre egne projekter - lige fra opstart og projektering til udbud og fagtilsyn samt evt. byggeledelse. Opgaverne vil være alt fra renovering af eksisterende kloak til projektering af nyt system ifm. nybyggeri, herunder klimasikring og LAR-anlæg.

Faglige kompetencer

  • Din faglige baggrund er afløbsingeniør/kloakmester
  • Du har min. 1-2 års erfaring med rådgivning og projektering
  • Gode IT færdigheder og gerne erfaring med Revit eller AutoCad
  • Gode kommunikative evner, og du begår dig professionelt på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder

  • Et spændende arbejde i et godt fagligt miljø med gode kollegaer og med mulighed for videreuddannelse
  • Frokostordning, løbeklub, kajakklub, badmintonklub og motionsrum
  • En flad og positiv organisation, hvor der er kort fra tanke til medarbejder og for de forskellige faggrupper i virksomheden
  • Løn efter kvalifikationer

Vi er 95 kreative og visionære medarbejdere, der bidrager til bæredygtige og energirigtige løsninger i markedssegmenterne skole, bolig og hotel. Hos AI er kulturen båret af samarbejde, nytænkning og brugerinddragelse - vi stræber efter, at medarbejderne har de bedste betingelser for arbejdsglæde, tryghed og lysten til at afprøve nye ideer.

Vores tværfaglige profil gør os til branchens bedste samarbejdspartner. Vi er vant til at se en byggesag fra mere end en vinkel, og derfor har vi nemt ved at forstå både vores bygherre, brugere og samarbejdspartner. Hvis ovenstående har fanget din interesse, bedes du sende din ansøgning snarest muligt. Vi holder løbende samtaler, og du er velkommen til at ringe til assisterende afdelingsleder Maj Jakobsen på telefon +45 3152 7109 for uddybende information.

Din ansøgning samt CV bedes du sende via "Ansøg" linket mærket ”Afløbsingeniør/Kloakmester” i emnefeltet. Vi har deadline den 8. februar 2019.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder