The job Afdelingsleder til Trafik og Mobilitet has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vil du være med til at udvikle de gode, langsigtede løsninger for trafik og parkering i Lyngby-Taarbæk Kommune, er stillingen som vores nye afdelingsleder i Trafik og Mobilitet måske noget for dig.

Strategi og planlægning for vej og trafik
De mange byggeprojekter, der er i gang eller undervejs i Virum, Sorgenfri, Lundtofte, centralt i Lyngby, på DTU og ved Helsingørmotorvejen betyder, at trafik og mobilitet har stort fokus i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Der planlægges omfattende ledningsomlægninger og anlægsarbejder på vejarealer i forbindelse med byggeprojekterne og etablering af en letbane og fjernvarme.

For at opretholde en god trafikbetjening for borgere, forretninger og virksomheder er det vigtigt, at de mange vejprojekter koordineres og styres optimalt i afdelingen for Trafik og Mobilitet.

Afdelingens kerneopgaver er trafikplanlægning, mobilitet, trafiksikkerhed og parkering. Vi er myndighed på de offentlige veje og på de private fællesveje. Vi udarbejder strategier og handlingsplaner samt bidrager til at udarbejde lokalplaner og klimatilpasningsprojekter.

Lyngby-Taarbæk kommune har en overordnet mobilitetsstrategi, som sætter rammerne for de kommende års arbejde med trafikale strategier- og handlingsplaner - bl.a. er det planen, at der skal udarbejdes nye strategier for vejnettet, en ny parkeringsstrategi og en cykelstrategi. Store anlægs- og infrastrukturprojekter - som fx letbaneprojektet - bliver fra 1. marts forankret i et selvstændigt projektkontor med egen projektledelse.

Projektkontoret og afdelingen for Trafik og Mobilitet skal samarbejde tæt om at planlægge og etablere foranstaltninger, så trafikken - både den kollektive trafik og den øvrige biltrafik - kan afvikles i anlægsperioden.

Ledelse
Ud over det strategiske arbejde består dine ledelsesmæssige opgaver af:

  • Løbende sparring med medarbejdere om vejsager, parkering og gravetilladelser - især de svære sager og prioritering af opgaver.
  • Indgå i centerets ledergruppe og sammen med centerchefen og centerets øvrige afdelingsledere styrke og udvikle centeret.
  • Rådgivning af b.la. centerchef og direktion om trafik og parkering.
  • Være garant for politiske sagsfremstillinger af høj kvalitet samt deltage i politiske udvalgsmøder
  • Fokus på medarbejdernes trivsel og kompetenceudvikling

Afdelingen for Trafik og Mobilitet:
Afdelingen har pt. 21 medarbejdere, som arbejder som vejmyndighed, parkering gravetilladelse og letbane. Det er ikke afklaret, hvilke medarbejdere, som flytter til det nye projektkontor. Men det vil forventeligt være afklaret, når ansættelsessamtalerne afholdes.

Afdelingen samarbejder og videndeler på tværs af fagområder med både vores eget center, andre centre, andre myndigheder, virksomheder, borgere, politikere, foreninger og eksterne samarbejdspartnere indenfor følgende opgaver:

  • Trafiksikkerhed, tryghed samt sikring af skolevej
  • Trafikafvikling, fremkommelighed og trafiksignaler
  • Vejmyndighed for offentlige veje og private fællesveje
  • Myndighed for parkeringsområdet samt parkeringshåndhævelse (P-vagter og administration af P-afgifter)
  • Tilladelser til at grave i veje, råde over veje og stille materiel på veje og koordinering af disse med tilhørerne skilteplaner mv
  • Planlægning af kollektiv trafik (busser) i samarbejde med Movia og andre kommuner
  • Støjhandlingsplaner og spørgsmål om trafikstøj
  • Trafikale input til lokalplaner og udarbejdelse diverse tilladelser i byggeperioden
  • Input til andre planer og strategier (miljø, sundhed, kommuneplan mv.)
  • Udarbejdelse af strategier og planer indenfor vej- og parkeringsområdet
  • Sparringspartner med projektkontoret i forbindelse med letbaneprojektet og fjernvarmeprojektet
  • Klimatilpasningsprojekter på vejarealer
  • Brug og vedligeholdelse af kommunes trafikmodel
  • Borgerhenvendelser, politiske sagsfremstillinger, høringer, borgermøder mv
  • Samarbejde med andre myndigheder, herunder politiet og Vejdirektoratet

Om dig
Vi forventer, at du:

  • har erfaring med ledelsesansvar for et myndighedsområde i en kommune eller anden politisk styret organisation - det er en fordel hvis du har kendskab til vej- og trafikområdet.
  • kan være bindeled mellem politikere og administration og kunne forudse bevægelser og udfordringer i samarbejdet
  • kan navigere i et aktivt politisk system og omsætte politik til konkrete handlinger
  • har vilje og evne til at bidrage til at udvikle og sikre en stærk, fælles ledelse af centeret i samarbejde med de øvrige afdelingsledere og centerlederen.
  • kan fungere som samarbejdspartner for mange forskellige interessenter, da både borgere, virksomheder, kolleger og politikere har en væsentlig interesse i og mening om trafikforholdene i kommunen. Det kræver, at den kommende afdelingsleder er stærk i relationer og med en rolig og diplomatisk tilgang kan håndtere potentielle konflikter.
  • har gode kommunikations- og formidlingskompetencer, både skriftligt og mundtligt og på flere niveauer til både fagpersoner, borgere, erhvervsliv, kommunalbestyrelsen m.fl.
  • kan skabe overblik over og samspil mellem afdelingens mangfoldige opgaver, og kommunikere overblikket til medarbejdere, centerchef og kolleger.
  • har en tydelig ledelsesstil samt en team- og projektorienteret ledelses- og samarbejdsform.
  • kan lede en sammensat medarbejdergruppe med både kortere og længere uddannelser, som arbejder selvstændigt efter devisen ”Frihed under ansvar”
  • er stabil, modig og visionær - og har et godt humør.

Om os
Trafik og Mobilitet bliver fra 1. marts 2019 en del af Center for Mobilitet, Miljø og Bæredygtighed med fire afdelinger og ca. 40. medarbejdere. De øvrige afdelinger er projektkontoret/sekretariatet, Natur & Miljø samt Klima & Forsyning. Centeret varetager sammen med Center for Udvikling, Plan og Byggeri den overordnede planlægning og sagsbehandling på det tekniske område samt en del projekter.

Du vil få et spændende og afvekslende job i en kommune i rivende udvikling - og dygtige, aktive og erfarne medarbejdere og lederkolleger.

Ansøgning
Senest onsdag d. 27. februar 2019 kl. 9.00.

Første runde ansættelsessamtaler er tirsdag d. 5. marts.

Anden runde ansættelsessamtaler er i uge 11. Kandidater, der går videre til anden samtale skal deltage i en test.

Forventet start 1. maj 2019

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Sidsel Poulsen på 4597 3530 eller 2137 5839, afdelingsleder for Natur og Miljø Vibeke Barkentin på 3017 1688 elle 4597 3504 eller vejingeniør Maria Testmann på 4597 3851.

Ansøgningsfrist: 27. februar 2019 kl.: 09:00

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder