The job Afdelingsleder til driftsafdelingen Vej, Park og Anlæg has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Er du en engageret leder, der både kan have en god dialog med driftsafdelingens interessenter, holde fokus på driften og samtidig kan motivere driftsledere og medarbejdere?

Vi søger en engageret afdelingsleder på fuld tid til vores driftsafdeling Vej, Park og Anlæg (VPA) som er organiseret under Center for Ejendomme og Drift (ED) i Bornholms Regionskommune (BRK).

VPA er organiseret efter en styreform med selvstyrende sjak og efter ledelsesprincipperne ”Ledelse i fællesskab”. Driftsafdelingen er opdelt i en enhed med driftsplanlæggere hvor driftsbudgettet er forankret samt udførende driftsenheder som er styret efter principperne for 0-sums styring. Driftsafdelingen VPA planlægger og udfører anlægs og driftsmæssige opgaver på vejområdet, grønne områder og skove. Der ud over ligger BRK’s bilflådestyring samt maskinværksted i driftsafdelingen.

Det vil være en fordel med et stort ledelsesmæssigt kendskab til driftsområdet generelt.

Der vil være direkte ledelse af fem driftsledere med hver deres driftsmæssige ansvar samt en driftsorganisation med ca. 100 kompetente medarbejdere.

Det er afdelingslederens opgave, at se driftsafdelingens daglige drift i et analytisk og strategisk perspektiv med henblik på konstant at videreudvikle driftsafdelingen.

Du skal være i stand til at håndtere driftsafdelingen VPAs rolle i det store fællesskab (koncernen BRK), tage medansvar for helhedstænkningen og respektere, at koncerninteresser går forud for virksomhedsinteresser.

Du skal gerne have erfaring med eller evner til, at kunne udarbejde sagsfremstillinger og beslutningsoplæg til politiske udvalg og kommunalbestyrelse.

Det er afgørende i afdelingslederens rolle, at have evnen til at sikre, at der i en politisk styret organisation arbejdes og styres ud fra de for driftsområdets gældende love og regler

Du er som afdelingsleder ansvarlig for overholdelse af alle kendte deadlines for afdelingen VPA. Her kan bl.a. nævnes politisk dagsordensproduktion, prisfastsættelser, udbud, kontraktforlængelser, økonomiopfølgning, afrapporteringer og indkaldelser til afdelings-MED m.m.

Vigtige personlige egenskaber er:

  • at du ledelsesmæssig har en ledelsestilgang der er tillidsbasseret, og har modet til at uddelegere og involvere ledere og medarbejdere i nødvendigt omfang.
  • at du kan vise vejen, synliggøre driftsafdelingens mål og motivere sine omgivelser til at nå målene.
  • at du kan bevare overblikket samt i andre situationer sætte fokus på detaljer, men samtidig har blik for udviklingsmuligheder.
  • at du er i besiddelse af en god humor.

Øvrige kompetencer og opgaver generelt til stillingen:

  • Relevant videregående uddannelse i forhold til stillingen.
  • Stillingen forudsætter relevant erfaring med udbud af offentlige drifts- og anlægsopgaver.
  • Er tryg ved, at kunne agere i en politisk styret organisation.
  • Har flair for planlægning.
  • Er tryg og vant til at skulle træffe de nødvendige beslutninger.
  • Har gode evner for skriftlig og mundtligt formidling, op- og nedad i en organisation.
  • Skal kunne fremstå synlig og samlende for hele driftsafdelingen VPA.
  • Har betydelig ledelsesmæssig erfaring i styring og ledelse, gerne med generel viden om eller direkte ledelsesmæssig erfaring inden for drifts- og anlægsområdet.
  • Har et godt overblik for udviklingen i området med henblik på en løbende fremtidssikring af organisationen.
  • Relevant ledelsesuddannelse på f.eks. diplomleder niveau.
  • Har forudsætninger for den økonomiske del af ledelsesopgaven – formår at skabe sig overblik over økonomien, og at bidrage aktivt i udviklingen af de økonomiske styringsredskaber. Herunder at se opgaver og økonomi i sammenhæng samt bidrage i den årlige budgetmæssige proces i BRK.
  • Tværgående samarbejde med den øvrige del af Center for Ejendomme og drift, Center for Natur Miljø og Fritid, samt Planområdet under Center for Regional udvikling IT og Sekretariat.

Vi kan tilbyde dig:

  • En spændende, kreativ og engageret arbejdsplads med mange forskellige daglige udfordringer.
  • Et job hvor du, sammen med de øvrige kolleger i afdelingen, har store muligheder for selv at præge opgaverne,
  • En høj grad af uddelegering af ansvar samt en god og uformel omgangstone.
  • Dygtige og engagerede kolleger, der sætter trivsel på arbejdspladsen højt.
  • God mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Vi ser derfor gerne, at du inden for driftsområdet generelt har en stærk strategisk og analytisk tilgang samt erfaring med planlægning og overordnet ledelsesstyring heraf.

Du kan læse mere om afdelingen og BRK på hjemmesiden https://www.brk.dk/Sider/Forside.aspx.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Årslønnen vil være på forventet niveau ca. 600.000 kr, hertil kommer pension.

Som leder er du ansat uden højeste tjenestetid.

Ansættelsen er pr. 01-01-2021.

Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 30-11-2020. 

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt 08.12.2020

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bjarne Sjelle Freund-Poulsen på 56925005 eller 30181622.

Ledelse i Bornholms Regionskommune
I Bornholms Regionskommune har vi tre ledelsesværdier: #Vi vil borgerne #Vi sætter retning #Vi leder sammen, som er fælles pejlemærker for alle vores ledere. Værdierne styrker fællesskabet på tværs af vores centre og gør det tydeligt for os selv og vores omverden, hvad vi står for. Sammen med centrenes kerneopgavebeskrivelser og de enkelte lederes personlige ledelsesgrundlag danner ledelsesværdierne et stærkt fælles grundlag for at lede og drive udviklingen i Bornholms Regionskommune.

Center for Ejendomme og Drift
Center for Ejendomme og Drift er et meget drifts- og udviklingsorienteret center, der er båret af en bred og faglig mangfoldighed, og det center i Bornholms Regionskommune, der har den faglig set bredeste opgaveportefølje. Centrets ca. 400 ledere og medarbejdere har som kerneopgave sammen, at skabe et tværgående drifts- og shared-servicecenter for regionskommunens ni øvrige centre.

Centrets hovedformål er at understøtte regionskommunens kerneopgaver i form af ejendomsservice (Facility Management), madproduktion, rengøring, idrætsområder, bilflådestyring, inventar og anden drift af de fysiske faciliteter samt at forestå den offentlige kollektive bustransport gennem eget kommunalt drevet busselskab ”BAT”. Kort sagt så passer og plejer Center for Ejendomme og Drift vores alles Bornholm.

I centret ledes der efter en tillidsbaseret tilgang, og som er hele grundlaget for den gode trivsel, der gennemsyrer hele centret. At være en del af Center for Ejendomme og Drift, og den store og spændende udvikling, der er i gang, kræver derfor medarbejdere, der er innovative, dygtige til at udvikle processer, samt åbne og parate til at indgå i et fællesskab, som er understøttet af tillid samt eget engagement og ansvarsfølelse.

Bornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?
Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/

Ansøgningsfrist
30-11-2020

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.