The job Adjunkt/Lektor i Softwareudvikling has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

DTU søger en underviser inden for fagområdet softwareudvikling. Stillingen er placeret på instituttet DTU Diplom i afdelingen for El-teknologi og IT.

DTU Diplom er en del af Danmarks Tekniske Universitet og er placeret på Ballerup Campus. På DTU Diplom undervises diplomingeniørstuderende og færdiguddannede deltidsstuderende.

Medarbejderne i afdelingen El-teknologi og IT underviser på en lang række af DTU’s i alt 17 forskellige diplomingeniøruddannelser, såvel som på Center for Videreuddannelses diplomuddannelser. Derudover deltager medarbejderne i større og mindre udviklingsprojekter, hvor de bidrager med specialistviden. 

Det pædagogiske koncept på diplomingeniøruddannelserne er baseret på det internationalt anerkendte koncept CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate). Det er et koncept, som DTU har udviklet i sam-arbejde med universiteter globalt, der sikrer, at dimittenderne har høj faglighed, stærke personlige og interpersonelle egenskaber indlært i en ingeniørmæssig kontekst.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver
På DTU Diplom bliver du ansvarlig for at udvikle, planlægge og levere undervisning på både dansk og engelsk inden for fagområdet softwareudvikling, herunder for eksempel kurser i:

  • Programmering i C, C#.NET eller Java
  • Software udviklingsmetoder og designmønstre
  • Unified Modeling Language
  • Webapplikationsprogrammering
  • Versionsstyring, kvalitetssikring og test af software 
  • IT-sikkerhed

Det faglige indhold og niveau i kurserne, afhænger af, hvilken studieretning det givne kursus indgår i. Uanset målgruppen er det din fornemste opgave at inspirere de studerende og løfte deres faglighed indenfor fagområdet softwareudvikling. Ligesom du gennem din undervisning skal skabe innovative, nysgerrige og nytænkende studerende. 

Udover undervisning, får du ansvar for at vejlede studerende, der udfører projekter under deres uddan-nelse og som afslutning på deres uddannelse. De studerendes projekter udføres i samarbejde med er-hvervslivet og med forsknings- og undervisningsinstitutioner i ind- og udland.

Ved siden af det primære ansvarsområde inden for undervisning og vejledning, skal du i nogle perioder deltage i udviklingsprojekter i samarbejde med virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. I disse projekter forventes du at bidrage som teknisk specialist.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du er softwareingeniør eller har en anden længere videregående datalogisk uddannelse og har mindst tre års relevant erhvervserfaring. Alternativt at du har en PhD indenfor softwareteknologi.

Derudover forventer vi, at du:
•    Er i stand til at undervise forskellige målgrupper med udgangspunkt i deres forskellige faglige forudsætninger
•    Deltager aktivt i udviklingen af diplomingeniøruddannelserne og fagområdet sammen med dine kollegaer
•    Kan undervise på både dansk og engelsk
•    Er indstillet på løbende at udvikle dine undervisningskompetencer i forhold til DTU Diploms forventninger til videnskabeligt personale.
•    Anvender dit erhvervsfaglige netværk i din undervisning og løbende udvikler et dansk såvel som internationalt fagligt netværk
•    Løbende holder din egen faglighed ajour og bidrager aktivt til både det tværfaglige og det fagspecifikke miljø på DTU Diplom, samt bidrager til samarbejdet med DTU’s andre institutter

Bedømmelse 
I vurderingen af kandidaterne vil der bl.a. blive lagt vægt på følgende elementer: 

  • Erfaring med undervisning eller anden form for formidling
  • Erfaring med faglig vejledning og coaching i relation til tekniske problemstillinger
  • Erhvervserfaring med:
    • Programmering med flere programmeringssprog som f.eks. C, C#.NET, Java og Python
    • Webapplikationsudvikling
    • Software udviklingsmetoder og designmønstre
    • Unified Modeling Language
    • Versionsstyring, kvalitetssikring og test af software
    • IT-sikkerhed
    • Større softwareudviklingsprojekter og værktøjer der understøtter softwareudviklingsprojekter

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten samt Stillingsstruktur ved Diplomingeniøruddannelse og Eksportingeniøruddannelsen.

Ansættelsen sker som adjunkt, medmindre der er erhvervet kvalifikationer svarende til lektorkvalifikationer. Kvalifikationsniveauet for lektorer svarer til det, der opnås på grundlag af en 3 årig ansættelse som adjunkt eller lignende.

Arbejdsstedet er DTU Ballerup Campus. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, deltidsansættelse er muligt efter aftale.

Kontaktoplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Trine M. Engel, teng@dtu.dk, 3196 4969. 

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din online ansøgning senest den 31. marts 2019. Søg stillingen via "Ansøg" linket 

Ansøgninger skal udarbejdes på engelsk og indeholde alle materialer, der skal bedømmes. Åbn linket ”ansøg online', udfyld ansøgningsformular og vedhæft alle dine materialer på engelsk, herunder:

  • Ansøgning (følgebrev)
  • CV
  • Eksamensbevis (B.Sc / M.Sc. / Ph.d.)
  • Dokumentation for eventuel deltagelse i pædagogisk efteruddannelse

Ansøgninger der modtages efter ansøgningsfristens udløb kan ikke tages i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder