About Region Hovedstaden - Herlev & Gentofte Hospital

Herlev og Gentofte Hospital er pr. 1. januar 2015 fusioneret til et af Danmarks største hospitaler. Vi er et højt specialiseret universitetshospital med 7.000 ansatte, forskning på internationalt niveau og aktivitet på to matrikler. På Herlev og Gentofte Hospital skal hver enkelt patient føle sig ventet og velkommen. Vi sigter mod høj patienttilfredshed, høj faglighed og høj produktivitet for at skabe de bedste rammer for patienter og medarbejdere. Vi bygger for milliarder. Og i 2018 står en ny fælles akutmodtagelse og et kvinde-barn-center klar i Herlev. I 2016 er Herlev og Gentofte Hospital det første hospital, der tager den nye Sundhedsplatform i brug med helt nye muligheder for at understøtte patientforløbet. Herlev og Gentofte Hospital er en del af Region Hovedstaden, som har 1,7 millioner indbyggere, et årligt budget på 37 milliarder kroner og godt 36.000 medarbejdere med vigtige opgaver inden for hospitaler, praksissektor, psykiatri, handicap og regional udvikling. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig selv i stillingen til at søge.
Læs mere på www.regionh.dk