About Nørgård Mikkelsen
Hos Nørgård Mikkelsen er vi eksperter i brand- og marketingstrategier. Vi er et forretningsdrevet bureau, der i tæt samarbejde med vores kunder identificerer og udnytter de muligheder, hver enkelt kunde har for at skabe momentum i forretningen og øge markedsandelen.
Sådan har det været siden 1967, hvor Nørgård Mikkelsen blev grundlagt i 1967 af Ove Nørgård Mikkelsen. Ove var tal-mand med en HD i regnskab. Han skabte Nørgård Mikkelsen med den tilgang, ”at det der marketing da først er rigtig sjovt, når det virker og skaber forretning” – og det blev til ”gør det noget, det virker?” og sådan er det stadig.
Marketing handler om forretning. Vi tror på, at en verden i konstant forandring kræver et setup, hvor alle indsatser tænkes sammen på tværs af siloer og fagområder – vi kalder det “samtænkt marketing”. Derfor har vi samlet et hold af ildsjæle på tværs af kreativitet, tech, medie og strategi, som står klar til at hjælpe. Vi siger ikke, I skal lægge alt hos os, men vi insisterer på, at alle indsatser samtænkes. Det giver klarhed og overblik – og vigtigst af alt: Det skaber forretning.