Skip to main content

About Aalborg Portland A/S

Cementproduktion i Danmark  
Cement indgår i dag som en naturlig del i byggeri overalt omkring os. Det er svært at forestille sig en verden uden cement, for i en lang række tilfælde er det ikke blot den bedste løsning, men reelt også den eneste.

Cement er nutidens - og fremtidens - byggemateriale. Et uundværligt element, når vi ønsker en fortsat udvikling af samfundet - i Danmark og den øvrige verden.

Aalborg Portland A/S er Danmarks eneste cementproducent med produktion på fabrikken i Aalborg. Virksomheden er markedsleder på det danske marked og har en stor eksport ud af Aalborg.

I Danmark og Island har vi opbygget et net af siloanlæg, hvortil vi sejler cement i bulk fra Aalborg. Fra siloanlæggene kører vi i tankbiler cement ud til kunderne. Vi pakker også cement i sække til kunder, der sælger pakket cement fra byggemarkeder og trælasthandler.

Vi producerer cementen på vore teknologisk avancerede produktionsanlæg og forsker intensivt i at forbedre cementens egenskaber og på at skabe forbedringer på miljø- og energiområdet. Herunder arbejder vi løbende på at mindske CO2 emission.