Det skulle du have læst, hvis du ville have haft højere løn
Vil du have mere i lønningsposen, bør du kraftigt overveje at supplere din ingeniøruddannelse med en master i ledelsesudvikling.
Ledere, der har taget en master, hører nemlig til helt i toppen af den danske lønpyramide. Det viser nye tal fra tænketanken Cepos.
Tjek de nyeste job på Jobfinder
Cepos har analyseret, hvilke uddannelser de 43.000 bedst tjenende danske skatteborgere har bag sig.
Uddannelsen med den højeste gennemsnitsløn er en master i ledelsesudvikling, og hvis du havner blandt de 16 procent af en uddannelsesårgang, der kommer blandt den ene procent af danskere, der tjener mest, så er der god chance for en årsindkomst over tre millioner kr.
Ser man på sandsynligheden for at havne i top 1-procent, er aktuaruddannelsen dog at foretrække. Her havner 25 procent af en uddannelsesårgang blandt de højest lønnede danskere. Det skriver Berlingske Business.
Læs også: Optimistiske ingeniører skal ikke forvente lønfest
Befinder man sig i ingeniørgruppen, er chancen for at havne blandt de højest lønnede mindre, og det kræver, at du tager en master.
Således ender 16,7 procent af en uddannelsesårgang inden for Management of Technology blandt de bedst tjenende danskere og får en gennemsnitsløn på 1.721.009 kr.
Ingeniører uden masteruddannelse har slet ikke plads på listen, som ud over lederne domineres af bl.a. læger og ph.d.er inden for jura, pharma, statsvidenskab og økonomi.
Selv om den høje løn koster arbejdsgiverne og virksomhederne penge, tjener det danske samfund i sidste ende på, at flere vælger uddannelser, der fører til høj løn, mener Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.
»Løn er det bedste mål, vi har for produktivitet. Hvis flere tager uddannelser med høj løn, vil velstanden stige, fordi produktiviteten samlet set stiger,« forklarer Mads Lundby Hansen over for Berlingske Business.
Læs også: Han gik 10.000 ned i månedsløn for et job med mere mening
