Ny forskning: Performancekultur hæmmer vækst

6. november 2013 kl. 08:00
Målstyring hersker i mange virksomheder, og det kolliderer uvægerligt med ingeniørernes behov for at levere den bedst mulige løsning. Det spænder dermed ben for innovation og vækst
Artiklen er ældre end 30 dage

Skal man yde sit bedste, skal man ikke bare være sig selv – man skal også være tilfreds med sig selv. Sådan lyder den korte konklusion på Tommy Kjær Lassens erhvervs-ph.d. fra CBS, ’Egentlig selvledelse’, som blandt andet bygger på feltstudier blandt ingeniører i Dong Energys afdeling Engineering Thermal Power.

Afhandlingen giver ingen nem opskrift på selvledelse – nærmest tværtimod, for en væsentlig konklusion er, at selvledelse ikke kan sættes på formel eller dikteres på baggrund af systemer og procedurer. I stedet handler det om noget så luftigt som etik og dannelse og om at slippe medarbejderne fri. Vel at mærke inden for en ramme, der er defineret af lederens eget gode eksempel og af en virksomhedskultur, der bakker bestræbelserne op.

Se de aktuelle stillingsopslag på Jobfinder.

Når afhandlingen hedder ’Egentlig selvledelse’, skyldes det, at den er et opgør med to fremherskende opfattelser af selvledelse: på den ene side ’selvstændighedsledelse’, hvor medarbejderne kører deres eget løb mere eller mindre løsrevet fra virksomhedens behov, og på den anden side ’selvstyring’, hvor medarbejderne ganske vist er selvledende på papiret, men i realiteten bliver begrænset af snævre procedurer og stram styring fra ledelsen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Egentlig selvledelse handler om at turde give medarbejderne fri til at sætte sig selv og deres egen dømmekraft i spil, når de skal løse en opgave,« forklarer Tommy Kjær Lassen.

»Mennesket er den eneste kapital, som virksomheden ikke ejer, og hvis den skal forløse kreativitet og engagement, skal den forstå, hvad der motiverer det.«
--Tommy Kjær Lassen, teolog og erhvervs-ph.d.

Han er ikke i tvivl om, at de virksomheder, der ønsker at bevare innovationskraft og vækst, er tvunget til at lade medarbejderne være sig selv på jobbet.

»Mennesket er den eneste kapital, som virksomheden ikke ejer, og hvis den skal forløse kreativitet og engagement, skal den forstå, hvad der motiverer det,« siger han.

Ingeniørfaget har indbygget ordentlighed

Tommy Kjær Lassen, der er uddannet teolog, mener, at vi alle har en iboende trang til at virke for noget, der rækker ud over vores egne behov og gøre en forskel. Den holdning fik han bekræftet i Dong Energy:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Ingeniører efterspørger en ordentlighed i deres arbejde. Det er ikke nok, at en opgave lever op til målsætningen. De vil også føle, at de har leveret den bedst mulige løsning,« forklarer han.

Et særligt kendetegn ved ingeniører er, at de stejler over for opgaver, som bliver løst på skrømt. De går ikke uden om, men søger ind til kernen i et problem, fordi de vil levere en holdbar løsning.

Selvledelsens paradokser

I virksomheder, hvor man på den ene side hylder selvledelse og på den anden side er præget af tidens fremherskende performancekultur, skaber det en modsætning mellem den enkeltes behov for at gøre ’det rigtige’ og virksomhedernes behov for at nå de mål, der er nødvendige for at overleve.

Det er et af selvledelsens paradokser, pointerer Tommy Kjær Lassen:

»Når der er skarpt fokus på performancetænkning, kommer virksomhederne nemt til at belønne noget, der ligner en løsning – frem for at belønne den rigtige løsning. Det strider imod den ordentlighed, som mange ingeniører efterspørger,« siger han

Et eksempel på en overfladisk løsning – hentet i en helt anden boldgade - kan være at sende ledige på kursus og derpå konkludere, at arbejdsløshedsproblemet er løst.

Læs også: Sådan leder du den selvledende medarbejder

Ingeniørernes ’ordentligshedskriterium’ kan ikke undgå indimellem at komme på kollisionskurs med ’virksomhedslogikken’, som er optaget af økonomiske mål. Ikke desto mindre ’performer’ selvledende ingeniører angiveligt dårligere, når de bliver fanget i ’performancetænkningen'.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alene af den grund bør man satse på en kultur, der giver plads til mennesket, råder Tommy Kjær Lassen:

»Ingeniøren, der holder på sin faglighed og ikke vil gå på kompromis, opfatter strategiafdelingen måske som stædig. Selvfølgelig skal og kan ingeniøren blive bedre til at tænke i ’business cases’, men ofte er en ’business case’ en kortsigtet strategi. Skal virksomheden tænke langsigtet værdiskabelse, er det faktisk nødvendigt, at ingeniøren træder fagligt i karakter,« hævder Tommy Kjær Lassen.

Tjek kvaliteten af din selvledelse med tre spørgsmål

Ifølge den nyuddannede erhvervs-ph.d. kan tre simple spørgsmål afgøre, hvorvidt man har taget sin daglige dosis ’egentlig selvledelse’:

»Når arbejdsdagen er slut, skal man kunne se sig selv i øjnene og nikke ja til, at arbejdsindsatsen kan eller vil gavne andre. At man gjorde sig umage. Og endelig at man holdt fast i sin faglighed,« råder Tommy Kjær Lassen.

Selv tror han på, at en sådan indstilling kan bibringe en dannelsesdimension som supplement til den fremherskende performancetænkning:

»Det vil fremavle en mere engageret og foretagsom kultur, som igen skaber grobund for nye ideer og geniale løsninger på morgendagens problemer. Med andre ord afhænger virksomhedernes overlevelse af selvledende medarbejdere, der kan se sig selv i øjnene,« konkluderer Tommy Kjær Lassen.

Læs også: Omsætningen røg i vejret, da medarbejderne blev sat fri

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning