IDA og DI er rystede over misvisende tal i gymnasiedebat

20. november 2014 kl. 12:31
Det grænser til manipulation, når Evalueringsinstituttet til flere store medier fortæller, at gymnasiereformen har styrket naturvidenskaben, viser beregninger. DI og IDA frygter for de politiske konsekvenser.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det er misvisende, når Evalueringsinstituttet (EVA) i bl.a. DR Nyheder hævder, at gymnasiereformen har styrket de naturvidenskabelige fag. Når det gælder ingeniøruddannelsen, ser virkeligheden helt anderledes ud, mener Charlotte Rønhof, underdirektør i DI:

»Jeg er rystet over konklusionen. Historien bliver solgt på, at det er en succes, men det er ikke en succes for ingeniøruddannelserne, og det er især ingeniører, vi mangler. Der mangler ikke folk til medicinstudiet; dér står de i kø,« siger hun.

Klar til et karriereskift? Tjek Jobfinder.

Formanden for IDA, Frida Frost, jubler heller ikke over konklusionen fra EVA:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jeg er ikke begejstret. Mit hovedbillede er, at vi har fejlet med gymnasiereformen, fordi der i dag er færre studenter, der kan gå direkte ind på et ingeniørstudium end før gymnasiereformen. Derfor håber jeg ikke, at denne ene rapport bliver en sovepude for politikerne,« siger Frida Frost.

EVA kigger for smalt på data

Ifølge EVA har en større andel af STX- og HTX-studenter i dag en fagkombination af matematik på A-niveau og fysik og kemi på mindst B-niveau end før gymnasiereformen.

Hvad EVA ikke tager højde for, er imidlertid, at den ABB-kombination, som EVA henviser til, kun udgjorde omkring 25 procent af de matematiske studenter før gymnasieformen, mens hovedparten af de matematiske studenter, 75 procent, havde ABC-fagkombinationen, som er adgangsgivende for de fleste ingeniøruddannelser. Og den kombination er faldet markant, viser beregninger foretaget af gymnasielærer, civilingeniør Jens P. Madsen på baggrund af Undervisningsministeriets tal.

Læs også: Stadig færre studenter er klar til ingeniørstudiet

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mens 44 procent af STX’erne havde ABC-fagkombinationen før reformen, var andelen faldet til 27 procent i 2013.

Jens P. Madsen undrer sig derfor over EVA’s konklusion:

»Det er alt for smalt udelukkende at kigge på ABB-kombinationen. I mine øjne grænser det til manipulation,« siger han.

Han genkender på ingen måde det billede, EVA tegner af styrket naturfaglighed i gymnasiet. Blandt andet henviser han til, at fysik på B-niveau før reformen var obligatorisk for matematiske studenter. Nu står matematikken i højere grad alene, så de to fag ikke kan understøtte hinanden. Det fører til et faldende fagligt niveau i matematik.

Det er en tendens, som 44 procent af underviserne på tekniske og naturvidenskabelige universitetsuddannelser nikker genkendende til. Kun 6 procent mener, at det faglige niveau er steget efter gymnasiereformen.

Læs også: Ingeniørskoler: Studenterne er blevet markant dårligere

I DI frygter Charlotte Rønhof for de politiske konsekvenser af EVA’s konklusioner, da de politiske ordførere netop nu drøfter en revidering af gymnasiereformen:

»Det farlige lige nu er, at politikerne sidder med en fornemmelse af, at den hellige grav er velforvaret på grund af EVA-rapporten,« siger Charlotte Rønhof, der nu vil tage kontakt til de politiske ordførere for at gøre dem opmærksom på problemstillingen:

»De skal vide, at de bør læse rapporten med et kilo salt på,« siger Charlotte Rønhof.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning