Sådan bruger du det nye Jobfinder

18. januar 2013 kl. 12:46
Med det nye Jobfinder er det nemmere end nogensinde at søge efter drømmejobbet, oprette et CV og modtage e-mail med relevante stillingsopslag. Få overblikket over mulighederne her.
Artiklen er ældre end 30 dage

Med den største relancering af Jobfinder i 10 år kan vi byde velkommen til et nyt design, nye funktioner og nyt indhold. Alt sammen med det formål at gøre din jobsøgning lettere.

I denne artikel vil vi kort give dig et overblik over opbygningen af det nye Jobfinder, så du får en ide om, hvor du kan finde de funktioner, du er vant til fra det gamle Jobfinder - samt en række nye.

Læs også: Nyt Jobfinder sætter karrieren i 5. gear

Vi vil i senere artikler følge op på udvalgte dele af sitet, så vi går i dybden med, hvordan du eksempelvis gennem LinkedIn med få klik kan oprette et CV, eller hvordan du tilpasser eksisterende jobagenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi tager i denne artikel udgangspunkt i topmenuen med menupunkterne 'Forside', 'Find et job', 'Dit CV', 'Din konto', 'Virksomheder A-Å' og 'Arbejdsliv & karriere'.

Forside

På forsiden af det nye Jobfinder finder du først og fremmest et søgefelt med direkte adgang til stillingsopslag. Du kan vælge at søge i fritekst eller vælge at se de seneste job i en kategori ud fra branche eller arbejsområde.

På forsiden er der også direkte link til ofte anvendte funktioner som at oprette et CV eller en jobagent. Du vil også her kunne finde link til jobannoncer eller virksomheder, der er specielt i fokus.

Find et job

Det er her, at du søger efter job. Når du klikker ind på siden, vil du som udgangspunkt få en liste med jobannoncer, der lige er slået op på sitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som standard vil du i menuen til venstre være placeret i fanebladet 'Gennemse'. Her kan du klikke på de forskellige kategorier og kombinere dem, så du eksempelvis med få klik på 'Elektronik' og 'København & omegn' vil få de seneste elektronik-job i Københavnsområdet. Herfra kan du over søgeresultaterne indtaste din e-mail-adresse og oprette en jobagent, så du fremover automatisk vil modtage e-mail med jobannoncer, som matcher disse kriterier.

Under 'Find et job' kan du også til venstre finde fanebladet 'Søg'. Under søgningen kan du lave en fritekst-søgning og samtidig vælge alle de kategorier, du vil søge i. Bemærk at du her ved meget specifikke søgninger risikerer kun at få et begrænset antal resultater.

Dit CV

Det er her, at du opretter og redigerer dit CV, som virksomheder bagefter kan søge i og benytte til at kontakte dig vedrørende relevante stillinger, som matcher din profil. Hvis du ikke har noget CV, har du forskellige muligheder for at tilføje det til Jobfinder.

Upload dit CV
Hvis du har et CV til at ligge som Word-dokument eller PDF-format kan du uploade det her. Systemet vil herefter forsøge at trække oplysninger ud, så du kan arbejde videre med dem.

Opret et nyt CV
Her opretter du et nyt CV fra bunden. Det nye Jobfinder gør det dog meget nemt for dig, så det behøver ikke at tage mere end 15 minutter fra start til slut - afhængig af, hvor meget du vil fylde i dit CV.

Importer dit CV
Importer dit CV (fra LinkedIn): Hvis du har en profil på LinkedIn, kan du her indsætte den offentlige adresse til profilen. Systemet vil herefter forsøge at trække oplysninger ud, så du kan arbejde videre med dem. Bemærk, at du skal benytte det link til din LinkedIn-profil, som andre kan benytte til at se din profil uden at være logget ind - også kaldet en offentlig profil.

Hvis du allerede har et CV, har du på denne side mulighed for at rette dit CV, ændre indstillingerne eller helt slette det.

Din konto

Her får du et samlet overblik over alle dine aktiviteter på Jobfinder. Det er også her, at du har mulighed for at ændre din e-mail-adresse eller din adgangskode.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Din profil
Dette er genvejen til dit oprettede CV, som virksomheder kan finde i CV-databasen. Dette CV er gemt som strukturerede data i Jobfinders database. Du vil ikke længere modtage matchmails på dit CV - hvis du vil have mail med relevante stillingsopslag, skal du i stedet oprette en eller flere jobagenter.

Dit gemte CV til jobansøgninger
I forbindelse med nogle stillingsopslag vil du kunne sende din ansøgning direkte fra Jobfinder. Her kan du uploade en fil med et CV, som du så kan vedhæfte til dine ansøgninger. Dette CV er ikke søgbart i CV-databasen, men alene til brug ved selve ansøgningen, som virksomheden modtager fra dig.

Dine jobagenter
Der er blevet meget bedre mulighed for at styre dine jobagenter. Hvis du har oprettet en jobagent, men ikke er tilfreds med søgekriterierne - det kan være, at du modtager for få eller for mange stillingsopslag - kan du nu redigere den uden at skulle begynde forfra.

Dine ansøgninger
Du vil nogle gange skulle ansøge en stilling direkte fra Jobfinder. Her kan du finde en oversigt over de tidligere ansøgninger, så du har et overblik over, hvilke stillinger du har sendt en ansøgning til - og hvornår.

Din jobliste
Når du ser et stillingsopslag, der er interessant, kan du vælge at gemme det på din jobliste. Efterfølgende kan du her finde en liste med stillinger, du har gemt.

Virksomheder A-Å

Her finder du de virksomheder, der har haft stillinger slået op på Jobfinder. Du kan klikke ind på de enkelte virksomheder og se de seneste stillingsopslag eller læse mere om den enkelte virksomhed. Du kan også vælge at oprette en jobagent, så du får besked via e-mail, når lige akkurat denne virksomhed slår nye stillinger op på Jobfinder.

Arbejdsliv & karriere

Det nye Jobfinder har fået sin helt egen karrieresektion, hvor du kan finde artikler og anden information, som hjælper dig videre i din karriere. Det er således her, at du lige nu læser denne artikel. Indhold fra Jobfinder vil blive bragt på ing.dk, og denne sektion vil i løbet af den kommende tid blive udbygget kraftigt med indhold og nye funktioner.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning