BWSC Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S

Proposal Project Manager

Vil du være en del af et dynamisk internationalt firma indenfor diesel- og biomassekraftværker og brænder du for turnkey projektsalg? Vi skal udvide vores team af engagerede medarbejdere og vi søger derfor en Proposal Project Manager (PPM) til vores tilbudsafdelinger, som er en del af Sales & Marketing.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning - og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

Tilbudsafdelingerne er ansvarlige for udarbejdelse af den tekniske del af tilbud, dvs. design, beregning, specifikation og deltagelse i kontraktforhandlinger, som enten er i licitation eller i partnerskab med kunden, og oftest i skarp konkurrence. Tilbudsafdelingerne består af medarbejdere med baggrund inden for byggeri, el, maskinteknik og montage.

Tilbuddene udarbejdes af projektgrupper og tilbudsprojektlederen (PPM) fungerer som teknisk projektleder og skal derfor koordinere og styre processen med at udarbejde et konkurrencestærkt forslag. Under udarbejdelsen arbejder man tæt sammen med den ansvarlige salgsprojektleder, andre afdelinger i virksomheden og evt. eksterne partnere.

Udfordrende salgs-opgaver i internationalt miljø
Vi leder efter en person, som er stærk indenfor:

  • Koordinering af tilbudsprojekter, primært det tekniske indhold og kostkalkuler, men som også kan bidrage i forhold til de kommercielle dele af tilbuddet
  • Fortolkning af licitationsspecifikationer og deltagelse i udvikling og etablering af konkurrencedygtige strategier i tæt samarbejde med salgsprojektlederen
  • Kvalitetssikring, bistand og koordinering ved udarbejdelse af specifikationer og kostestimering
  • Bistand til udvikling og forbedring af de interne processer og værktøjer
  • Opfølgning på projekter under implementering for at give feedback til kollegaerne i tilbudsafdelingerne
  • Deltagelse i koordinering og planlægning af arbejdet indenfor tilbudsområdet sammen med de øvrige PPM'er og afdelingsledere
  • Assistance ved prisberegninger

Stærk koordinerende profil med gennemslagskraft
Du har en teknisk uddannelse som enten mekanisk ingeniør eller maskinmester, har solid erfaring i projektledelse og minimum 5 års relevant erhvervserfaring indenfor tilbudsgivning og projektsalg af kraftværker eller lignende. Derudover har du en positiv og samarbejdende personlighed med gode kommunikationsevner og er:

  • Kompetent i mundligt og skriftligt engelsk
  • Kompetent MS Office-bruger, især Word og Excel
  • Systematisk og kvalitetsbevidst i din tilgang til dit arbejde
  • I stand til at håndtere perioder med mange opgaver og højt arbejdstempo
  • Professionel og engageret i dit daglige arbejde
  • Forberedt på at acceptere et moderat niveau af rejseaktivitet

Kompetencer i fransk eller spansk vil være en fordel hos en potentiel kandidat, men er ikke noget krav.

Vi tilbyder
Et interessant job med store udfordringer i et dynamisk og konsolideret selskab. Jobbet er placeret på vores hovedkontor i Allerød.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt venligst Department Manager, Diesel Proposal Jon Ploug på jop@bwsc.dk eller Director, HR & Corporate Administration Claus Berner på clb@bwsc.dk

Send venligst din ansøgning og CV via "Ansøg" linket så hurtigt som muligt. Formatet af de sendte filer skal enten være .docx eller .pdf.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Apply for Proposal Project Manager

Already uploaded your CV? Sign in to apply instantly

Apply

Upload from your computer

Or import from cloud storage

Your CV must be a .doc, .pdf, .docx, .rtf, and no bigger than 1MB


Upload from your computer

Or import from cloud storage

Your Andet vedhæftet dokument (anbefaling, ansøgning etc.) must be a .doc, .pdf, .docx, .rtf, and no bigger than 1MB


4000 characters left


By applying for a job listed on Jobfinder you agree to our terms and conditions and privacy policy. You should never be required to provide bank account details. If you are, please email us.