Om Vestforsyning

Vestforsyning er et multiforsyningsselskab som har fokus på klima-, miljø-, udviklingsprojekter og ikke mindst forsyningssikkerheden til vores kunder. Vi bor i udviklingsparken Nupark i Holstebro, hvor mere end 100 forskellige virksomheder har kontorer. Til sammen udgør vi et udviklings- og vækstcenter med en bred vifte af kompetencer inden for bl.a. energi, miljø, fødevarer, innovation, design og rådgivning.

Vestforsyning deltager i en række spændende udviklingsprojekter inden for grøn energi, bl.a. biogas, bioethanol og brint. Vi tager desuden ansvar for fremtidens arbejdskraft bl.a. i samarbejde med Holstebro Industri- & Håndværkerforening og Holstebro Kommune.