Om Tetris A/S

Vores vigtigste mission er at skabe bæredygtige hjem og hjemlige arbejdspladser, der får hverdagen til at hænge sammen. Vi er en analysebåret ejendomsudvikler med fokus på udvikling af bæredygtige boligkoncepter, som skaber de bedst mulige rammer for flest mulige mennesker. Vi er to virksomheder under samme tag og i alt lidt over 70 kollegaer. Vi mener, at det skal det være sjovt at gå på arbejde. Og du vil opleve et ligeværdigt og engageret arbejdsmiljø, blandt hjælpsomme og dygtige kollegaer, der ser frem til at arbejde sammen med dig i en positiv og uformel tone. Vi har en stærk social kultur med et årshjul, der viser de sociale aktiviteter i løbet af året. Ethvert arrangement er altid gennemført til fingerspidserne, hvad enten det er sommerfest, julefrokost, byggepladsbesøg, studierejser, faglig udvikling eller sportsaktiviteter. Det bringer os sammen som mennesker, og fællesskab er et bærende element hos os. Derudover lægger vi vægt på kompetenceudvikling og efteruddannelse, da ny viden er inspirerende og skaber arbejdsglæde, indsigt og udsyn.