Gå til hovedindhold

Om Stokvad & Kerstens, Rådgivende Ingeniører A/S

Stokvad & Kerstens Rådgivende Ingeniører A/S FRI repræsenterer mere end 30 års erfaring inden for ingeniørrådgivning, bygherrerådgivning og totalrådgivning. Vi forener det praktiske med det kreative.

Firmaets størrelse og struktur fordelt med flere specialer på partnere og nøglemedarbejdere gør Stokvad & Kerstens Rådgivende Ingeniører A/S FRI i stand til at løse komplekse og mangeartede opgaver. Firmaets vigtigste ressource er medarbejdernes viden, erfaring, talent og kompetence, hvor den enkelte medarbejders engagement og ansvarlighed er i centrum.

Gennem løbende videreuddannelse af samtlige medarbejdere og personlige udfordringer sikrer vi denne målsætning. Medarbejderstabens talent og kompetence bliver løbende udfordret gennem deltagelse i konkurrencer, hvoraf vi heldigvis vinder en stor del, og disse er en vigtig del af firmaets profil.

Vi prioriterer den personlige kontakt til kunden meget højt, og vi forsøger til stadighed at udvikle vores service og effektivitet. Således foretages der løbende investeringer i medarbejdernes uddannelse og i tidssvarende informationsteknologi.

Stokvad & Kerstens Rådgivende Ingeniører A/S FRI tilbyder kunderne en professionel rådgivning indenfor alle rådgivningens faser, hvor den arkitektoniske nerve er forankret i den danske tradition med en modernistisk vinkel, der afspejler og præger den tid vi lever i - alt selvfølgelig med en kvalitetssikring og styring af tid og økonomi indarbejdet i samtlige projektforløb.

I denne sammenhæng er vi meget opmærksomme på, at der anvendes gennemprøvede løsninger, og at materialevalget sikrer lave drift- og vedligeholdelsesomkostninger. I lige så høj grad skal der tages miljømæssige hensyn, så de nyeste og mest holdbare landvindinger indenfor dette område indarbejdes i projekterne. Herunder "Miljørigtig Projektering" og anvendelse af Energistyrelsens "Standardløsninger". Alt dog indenfor en forudsat økonomisk ramme.

Vore projekter gennemgår alle en grundig projektgranskning i de forskellige projektfaser og sluttelig en projektkontrol og herunder også en miljøkontrol, så det rent faktisk kontrolleres, at projektet lever op til de stillede forudsætninger.

Bygherrekontakten sker gennem en fast kontaktperson, der også er en af nøglemedarbejderne i virksomheden. Denne person følger hele processen, og har såvel under projekteringen som i den afgørende afleveringsfase fingeren på pulsen, og vil på teknikersiden altid være synlig for bygherren.

Stokvad & Kerstens Rådgivende Ingeniører A/S er medlem af F.R.I. Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Virksomheden har tegnet professionel ansvarsforsikring for ingeniørmæssig rådgivning og bistand i forsikringsselskabet Tryg Forsikring.

 

home
Arbejdssted
mail_outline
Email
phone
Kontakt
Tlf.: 8915 3030