Om Steel Products A/S

Med Steel Products har du kun brug for én samarbejdspartner. Vi har organisation, teknologi og knowhow til at være din totalleverandør, som indgår med ekspert bistand i hele forløbet fra ide til slutlevering af færdige emner, emballeret og mærket til din montagelinje. Vi fremstiller emner efter dine specifikationer – eller vi fastsætter specifikationerne i fællesskab med dig.

100 INNOVATIVE ÅR

Historien om Steel Products begynder i 1924 med den visionære og ambitiøse sølvsmed Aage Østergaard, som en dag sagde ”det kan vi godt!” til en opgave i metal – uden han reelt vidste, hvordan det skulle gøres.

Men takket være Aages store faglighed og innovative evner blev resultatet særdeles vellykket. Og dermed var startskuddet gået til et succesfuldt eventyr i metalbranchen. Steel Products består i dag af Brdr. Madsen Maskinfabrik, DFT-Presswork og Aage Østergaard.

Vores tilgang er stadig den samme som dengang: Vi tror på – og beviser hele tiden – at ”det kan vi godt”. Også det umulige. Det er derfor, Steel Products er den innovative koncern, vi er i dag. Med hundrede års entreprenørånd, nysgerrighed, vilje og arbejdsomhed har vi udviklet specialkompetencer og mestrer processer som kun få i verden.

En opgave i metal? Det kan vi godt!