Om Spæncom A/S
Spæncom udvikler, leverer og monterer betonelementer og løsninger inden for alle former for byggeri. Spæncom har i årevis sat standarden inden for dansk betonelementbyggeri, fra første fase til færdigt byggeri. Fra traditionsrige byggerier til nytænkende koncepter. Vi udfordrer det gængse, fordi vi kan, og fordi vi ved, hvad vi taler om. Sammen med kunden håndterer og løfter vi ethvert byggeri og indfrier dets fulde potentiale.
Vi ønsker at være en attraktiv og udfordrende arbejdsplads med mange udviklingsmuligheder for medarbejderne. Vi lytter til dine ønsker, så vi sammen kan opstille en udviklingsplan. Det er vores betonpionerer, der bygger Danmark.