Om PROTECT A/S

PROTECT A/S har siden 2001 udviklet, produceret og installeret tågekanoner over hele verden sammen med deres partnere. I dag har PROTECT den markedsledende position på verdensplan med mere end 70.000 anlæg installeret. Væksten kommer til at forsætte.

En tågekanon har til formål at standse et røveri eller et indbrud på en effektiv måde. Over hele verden tager det typisk politiet eller alarmselskabet mellem 5 og 45 minutter at komme frem, når røveriet/ indbruddet sker. I den periode er gerningsmændene typisk over alle bjerge med værdierne.

PROTECT tågekanoner afhjælper problemet på sekunder, ved automatisk at fylde et rum med tåge, som efterlader de ansatte uskadte og sender gerningsmændene tomhændede hjem. Især banker, smykkeforretninger, kontorer, apoteker og tandlæger har tågekanonerne installeret.