Om Økonomistyrelsen

Økonomistyrelsen arbejder for, at vores statslige arbejdspladser er veldrevne og har fokus på en enkel og værdiskabende styring, så ledere og medarbejdere har tid til kerneopgaven.

Ledere og medarbejdere i staten gør hver dag en forskel i vores samfund – inden for fx uddannelse, politi og infrastruktur. Medarbejdere kan kun udføre deres opgaver, hvis økonomien og styringen i de enkelte institutioner fungerer godt. Når styringen er på plads, kan medarbejderne dedikere deres tid til kerneopgaverne, og så får borgerne mest mulig velfærd for deres skattekroner.