Om Knowledge Cube A/S

Knowledge Cube er et succesfuldt it-konsulentfirma med speciale i Microsoft .Net-løsninger, webservices samt arkitektur og design af web- og integrationsløsninger. Vi satser hårdt på at tilbyde en unik arbejdsplads og ditto udviklingsmuligheder. Hos os skal du ikke bare trives - du skal stortrives. Derfor får du ikke bare masser af indflydelse og ansvar. Du får også en jævn strøm af udfordrende opgaver, som løses i teamwork med alle de andre entusiastiske, halvskøre og dybt begavede individualister, vi har ansat. Selv om vi har travlt, har vi stor respekt for balancen mellem arbejde og privatliv. Derfor er fleksible arbejdsvilkår en naturlig del af din hverdag - alt sammen i en atmosfære, der både er uformel, åben og humoristisk.