Gå til hovedindhold

Om DLG Amba

Vi har højt til loftet og langt til begrænsningerne.

Der følger et stort ansvar med, når man er et af Europas største landbrugsselskaber, og det ansvar er vi klar til at tage. Men vores ambitioner rækker videre. Vi vil være det førende landbrugsselskab i verden inden for vores kerneforretninger og skabe værdi for vores ejere ved at levere den bedste kvalitet.

For at nå vores fremtidige mål skal vi yde vores bedste, og for at kunne det må vi være enige om, hvad vi forventer af hinanden. Vi forventer passion, ansvarlighed og et stort selvstændigt drive. Vi forventer, at du ser mulighederne og går efter dem med en jernfast vilje til at opnå deres fulde potentiale.

Til gengæld kan du forvente af os, at vi sætter det selvstændige initiativ over anciennitet og titler. Du kan forvente et fokus på at udvikle alt – også dig. Du kan forvente mange muligheder både lokalt og internationalt. Du kan i det hele taget forvente meget af os, men ikke, at vi bremser dig.

DLG – Leading the Way