Om DELTA Dansk Elektronik Lys & Akustik

DELTA har gennemgået en række successfulde sammenlægninger siden 1941, hvor Lydteknisk Laboratorium (Danish Laboratory) blev grundlagt.

Det var det første trin mod virksomheden DELTA, som vi kender i dag med hovedsæde i Hørsholm, 25 km nord for København og afdelinger i Sverige og England.

DELTA hjælper sine kunder med effektiv anvendelse af avancerede teknologier, der skal opnå kommerciel succes i en kompleks verden. Vi varetager design, udvikling, test, certificering og rådgivning inden for elektronik, mikroelektronik, softwareteknologi, lys, optik, akustik, vibration og sensorsystemer. DELTA er ét af Europas førende udviklingshuse samt ét af de ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) i Danmark. Vores 250 medarbejdere i Danmark, Sverige og Storbritannien samarbejder med kunder i over 50 lande.