Gå til hovedindhold

Om DAKOFA

DAKOFA opsamler såvel national som international viden og erfaringer og udvikler, koordinerer og afholder seminarer, konferencer, netværksmøder og workshops, hvor læring og innovation er i fokus. Kompetencecenterets fagområder dækker hele affalds- og ressourceområdet, herunder renere teknologi, produktorienteret miljøindsats, affaldsforebyggelse og ressourceeffektivitet.
 
DAKOFAs ca. 250 medlemmer omfatter bl.a. centrale og lokale myndigheder, private organisationer, forskningsinstitutioner, kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber, affaldsproducenter, affaldsbehandlere, vognmænd, rådgivere og leverandører inden for affaldsområdet.
 
DAKOFA betragtes som den eneste forening på området, hvor både private og offentlige medlemmer kan mødes på neutral grund og udveksle erfaringer og synspunkter i et apolitisk forum.