Om Concare IT A/S
Firmaprofil
Concare IT A/S leverer kvalitetsløsninger inden for it-services og CRM-løsninger samt it-outsourcing services, salgsrådgivning og cloud-løsninger til internationale kunder. Vi er specialiseret i SuperOfficeCRM-løsninger og Microsoft systemer, hvorfor vi inden for begge områder har opnået nogle af de højeste partnerniveauer. Derudover har vi stærke kompetencer inden for udvikling og vedligehold af it-infrastruktur og vægter desuden samarbejdet med vores kunder højt.
Concare IT har eksisteret siden 2000 og beskæftiger 120 medarbejdere i 6 lande. Med kontorer i Danmark, England, Tyskland, Polen, Italien og de Forenede Arabiske Emirater er det vores mission at skabe unikke kundeoplevelser og effektive it-løsninger rettet primært til mellemstore og store internationale virksomheder. Vi råder over eksperter og kompetencer, der sikrer, at vores kunder altid tilbydes den bedste it-løsning.
Vores status som en kompetent og pålidelig it-partner er af stor værdi for os. Derfor tager vi også en aktiv rolle i udviklingen af vores kunders it-miljø og bidrager til en effektiv og robust it-drift. Vores dedikerede team af dygtige og dedikerede medarbejdere uddanner sig løbende for at opretholde et højt kompetenceniveau igennem internationale træningsprogrammer, praktisk erfaring og internationale partnerskaber.
SuperOffice Platinum Partner
Concare IT er en af de største SuperOffice Platinum partnere i Danmark, og er blevet udnævnt til SuperOffice Partner of the Year i både 2011, 2012 og 2013. Vi er yderst kompetente, når det gælder om at hjælpe vores kunder med deres største udfordringer, som kan være alt fra salgsudfordringer, SuperOffice og kundeservice til eMarketing, BI og Pocket CRM. Vi har identificeret behov, som har udfordret os til at udvikle løsninger, der i dagligdagen gør forretningsprocesserne i virksomheden mere effektive. Dette har også resulteret i udviklingen af en række specialdesignede softwaremoduler til håndtering af disse udfordringer.
Microsoft Gold Partner
Som Microsoft Gold Partner i Collaboration og Content kan vi tilbyde stærke Microsoft kompetencer og kvalitetsløsninger leveret af vores højt certificerede it-konsulenter og udviklere. Vores kerneområde er Microsoft SharePoint, og vores kunder kan drage stor fordel af de nye muligheder inden for samarbejde og medarbejderproduktivitet, som MS SharePoint lægger op til. Det er nu blevet nemmere at forbinde teams blandt andet via diskussionsfora, opslagstavler og dokumentbiblioteker. Vi skræddersyr altid en løsning, der giver optimal udnyttelse af MS SharePoint platformen.