Gå til hovedindhold

Om Cetrea A/S

Historien bag Cetrea
Cetreas første produkt (CCL4 Surgical) og den underliggende teknologi blev oprindeligt udviklet som en del af forskningsprojektet "Det Interaktive Hospital" (iHospital®). Dette forskningsprojekt var et samarbejde mellem forskere ved datalogisk institut ved Aarhus Universitet, Horsens Sygehus, Alexandra Instituttet, samt en række mindre virksomheder.

iHospital® projektet resulterede i en ny generation af teknologi for det kliniske personale, som i sit strategiske fokus er radikalt anderledes end mere traditionelle kliniske systemer til et hospital. Klinikernes begejstring for den nye løsning resulterede i etableringen af virksomheden C3A Medical ApS i 2006. I 2008 ændrede virksomheden navn til Cetrea A/S som et led i den fortsatte vækst.