Om BL - Danmarks Almene Boliger

Om BL
BL  Danmarks Almene Boliger er interesse- og brancheorganisation for cirka 550 almene boligorganisationer med tilsammen mere end 550.000 boliger - eller næsten hver femte danske bolig.
Boligerne er fordelt på 8.000 afdelinger.

Næsten samtlige almene boligorganisationer er medlem af BL. Der er stor forskel på medlemsorganisationerne. De største administrerer cirka 50.000 boliger, og der findes organisationer med færre end 10 boliger.

BL arbejder for sine medlemmers og beboernes interesser ved at øve indflydelse på den almene boligsektors udvikling både økonomisk, teknisk og socialt. I praksis foregår det ved at repræsentere de almene boligorganisationer i forhold til de offentlige myndigheder, ved at servicere og rådgive de almene boligorganisationer og ved at uddanne beboere og personale i beboerdemokrati, ledelse og administration.