Helvedes befriende lister – anden del
I dette blogindlæg får du anden del af to eksempler på ledere, som fik et helt nyt og befriende forhold til deres lister – måske du kan genkende dig selv i et eller begge eksempler og bruge det fremadrettet i din hverdag.
Du kan læse første del her
Jeg coachede en leder, som fandt det interessant, at når han var sammen med kolleger, venner og familie, så var det en smal sag, at få lavet alt hvad der stod på listen enten alene eller sammen med andre. Han synes det var sjovt at lave alt på listen og blev den tom, så fandt han på noget nyt.
Modsat når han var alene, så skrev han fortsat listerne, men han kunne ikke tage sig sammen til at lave nogen af tingene. Ofte tog han sig selv i at lave forskellige overspringshandlinger, som f.eks. at ligge henslængt på sofaen og se en Disney film. Det hjalp så lidt for efterhånden havde han så dårlig samvittighed, at han fik lavet én eller to af tingene på listen helt uden glæde, men som en sur pligt.
Der var ikke nødvendigvis forskel på det som stod på listen, når han var alene eller sammen med andre.
Jeg stillede forskellige spørgsmål og ligesom den første leder, fik også han et indblik i, at det at skrive lister var hans måde at tømme hovedet på og at det var dybt befriende.
Det næste han fandt ud af, var noget af en øjenåbner, og nej, jeg kan slet ikke huske hvad jeg spurgte om, det kom med spørgsmål og svar af sig selv, som det ofte gør i en coaching, hvor det handler om at sætte ord på alt det som er sådan lidt fluffy.
Krop og hoved
Det gik op for ham, at når han var sammen med andre, så var han oppe i sit hoved. Så var der fart på præstationerne, det kørte der ud af i højt tempo, intet behov for pauser og samtidig havde han det rigtig sjovt.
Når han var alene var han i kroppen. Han skulle hverken præstere overfor andre eller sig selv.
MIG: »Og hvad så, hvis du ser en Disney film, gør det noget?«
HAM: »(Lang pause) Nej, egentlig ikke«.
MIG: »Hvad nu hvis det lige præcis er det, du har brug for? «
HAM: »(Lang pause) Ja, men jeg får dårlig samvittighed bagefter«.
Præcis som den anden leder, prioriterede han to til tre ting, som han fik lavet og slap den dårlige samvittighed med stor anerkendelse af, at lister var en sund måde at tømme hovedet på, og gøre plads til hvad der nu måtte komme.
Mig:»Hvad nu, hvis du fortsatte som du hele tiden har gjort, hvordan ville dit liv så se ud om 5, 10 eller 20 år?«
HAM: »Måske jeg skulle begynde at mærke min krop noget mere, også når jer er sammen med andre. Hvis jeg fortsatte, jeg tror, at jeg ville have svært ved at tillade mig selv at slappe af og bare være med det, der er«.
Vi fik en snak om de ledere og iværksættere, som man hører om, der lever i overhalingsbanen. De har det skide skægt, er nogle allerhelvedes karle og lige pludselig siger det KNALD. Så ligger de der med galoperende for højt blodtryk, et hjerte, som er godt på vej til at stå af og alt for sent går det op for dem, at de er så meget mere end deres præstationer, at de også har en krop og muligvis en familie, som har brug for, at de er i live.
- Hvordan ser det ud med dig?
- Kan du genkende dig selv i de to eksempler?
- Hvordan tackler du dine lister?
