Gå til hovedindhold
search

Vestas fik rette mand på rette tidspunkt

Topchef Anders Runevad overtog et økonomisk og imagemæssigt forslået Vestas i september 2013. I dag er der lutter ros til skåningen, som ikke er sen til at sende en stor del af den videre til Vestas’ medarbejdere.

For halvandet år siden var verdens største vindmølleproducent, Vestas, i dyb krise. Selv om spareprogrammer og omstruktureringer allerede dengang var sat i gang og så småt begyndt at virke, manglede der én stor ting – nemlig tillid.

Tillid hos kunder, investorer, analytikere og i offentligheden til, at planer og løfter ville holde og dermed kunne bringe Vestas på ret køl igen. Det var midt i alt dette – 1. september 2013 – at den relativt ukendte skåning Anders Runevad med en fortid i Ericsson trådte ind på scenen og overtog stafetten efter Vestas’ markante, men tyndslidte Ditlev Engel.

Siden da har der været relativt stille om Vestas’ nye topchef – for stille siger nogle. Bortset fra annoncering af nye ordrer og de obligatoriske presse- og analytikermøder i forbindelse med regnskabsaflæggelser er Runevad med fuldt overlæg ikke stillet op til interview.

Mangler du udfordringer? Tjek Jobfinder.

Alligevel har Vestas-skuden stille og roligt rettet sig op – ved hjælp af solide regnskabsresultater, styr på produktion, pengestrømme og likviditet samt mange nye ordrer i bogen. Og roserne er nu begyndt at vælte ned over både Anders Runevad og bestyrelsesformand Bengt Norberg fra analytikere, finansfolk og fra pressen.

Anders Runevad har været topchef i Vestas siden 2013. Illustration: Lars Bertelsen.

At Vestas er kommet ud af krisen, bekræftes ligeledes af de danske ingeniører, som i år bedømmer Vestas’ samlede image til at være i top-10 – nummer 9 mod nummer 25 i 2013. For ledelsesindsatsen belønner de Vestas med en 15.-plads. Den skal holdes op mod sidste års bedømmelse af ledelsen, der rakte til en 51.-plads og den absolutte bundplacering som nr. 100 tilbage i 2013.

Læs også: For 15. år i træk: Novo Nordisk er den mest attraktive arbejdsplads

Det er sandsynligvis disse fine tal, der har skaffet os adgang til en snak med Anders Runevad. Det foregår i virksomhedens anonyme kontorbygning på Amager – højt til vejrs med udsigt over et solbeskinnet Øresund med Amagerværket og Prøvestenens tre Vestas-vindmøller som relevante indslag.

Førstehåndsindtrykket af Vestas’ førstemand er en venlig, lattermild og ligetil person, der ved, hvad han vil, og hvorfor. Og som tydeligvis er rigtig glad for ingeniørernes fine bedømmelser:

»Vestas er en teknologivirksomhed, og som sådan er vi meget afhængige af, at vi kan tiltrække og fastholde de bedste vindkraft- ingeniører med særlige kompetencer. Vi skal have et meget stærkt ingeniør-team i Vestas for at kunne sikre virksomhedens fremtid,« siger han.

Runevad er samtidig fuld af rosende ord om netop de danske ingeniørkompetencer inden for vindkraft:

»Man har helt unikke kompetencer inden for vindkraft i Danmark, oparbejdet gennem mange år. Man har gode ingeniørskoler og en tradition for et godt samarbejde mellem universiteter og virksom­heder inden for vindkraft,« siger han.

Medarbejderne gav mig troen

Det var også medarbejderne og deres engagement og drive, som tilbage i 2013 – midt i en krisetid – gav Runevad troen på, at det var muligt at redde Vestas. Et Vestas, som han beskriver som en ‘forslået virksomhed’ med dårlig økonomi og under stort mediemæssigt pres.

De første 100 dage efter sin ansættelse brugte han nemlig på at tage rundt for at tale med medarbejdere og kunder og danne sig et overblik over virksomhedens situation.

Læs også: Nørdernes tidsalder er ingeniørvirksomhedernes store chance

»Det var en stor og positiv overraskelse for mig dengang at finde ud af, hvor stolte medarbejderne var over at arbejde i Vestas. De startede for eksempel typisk med at sige ‘Hej, jeg har været i Vestas i fem eller syv eller ti år,« fortæller han.

»Så meget engagement og drive blandt medarbejderne er et godt tegn, og det gav mig troen på, at det her nok skulle gå, og at virksomheden måske slet ikke var så forslået endda.«

Vestas var allerede i slutningen af 2013 i gang med en turnaround eller en god gammeldags hestekur, som indebar omstruktureringer i toppen, massive fyringer i alle lag, outsourcing og lukning af udviklings-afdelinger og fabrikker rundt om i verden.

Læs også: Virksomheden med det næstbedste ingeniørimage har passion for enzymer

Det var denne kortsigtede og kraftige hestekur, Runevad som sin første opgave skulle færdiggøre – og derpå bringe selskabet videre med en ny og mere langsigtet strategi, som det har arbejdet ud fra siden begyndelsen af 2014. Dens mål er at blive den indiskutable verdensmarkedsleder inden for vindkraft, og den handler overordnet om at sætte langt større fokus på markedet og på kundernes behov som middel til at drive væksten. Modsat den forrige strategi, der alene handlede om økonomisk genopretning.

Læs også: Sådan giver du rum og retning til selvledende medarbejdere

I forbindelse med den nye strategi har Runevad gennemført en række organisationsændringer hen imod en mere decentral struktur, ligesom de såkaldte KPI’er – altså de parametre, som fremgangen i virksomheden måles på – er øget i antal og nu også langt mere retter sig mod markedsandele og fremgang i markedet.

»Jeg havde stor gavn af min dialog med medarbejdere og kunder i starten af min tid på Vestas. Det gav mig en idé om generelle problemer i virksomheder og et godt indtryk af kundernes ønsker til den måde, vi driver forretningen på. De to hensyn har jeg prøvet at matche så godt som muligt,« siger han.

Spørger man en ingeniørmedarbejder, om de kan mærke forskellen, siger én af dem:

»Helt sikkert! Runevad lader os passe vores arbejde i fred. Det er vældig positivt!«

Også hos én af selskabets kunder har man mærket de nye vinde. Her lyder vurderingen, at den nye ledelse har benhårdt fokus på drift og rentabilitet, og at tilliden mellem selskabet og Vestas er stigende – i takt med at man kan se, at Vestas kan levere det, de lover.

Går i dybden på produktmøder

Da Runevad i sin tid trådte frem på scenen, spåede lektor Anders Buch fra Aalborg Universitet, der forsker i ingeniøridentitet, at ‘Vestas-ingeniørerne vil elske deres nye boss’, fordi han er ingeniør. Ifølge Anders Buch taler alle ingeniører i verden det samme sprog og deler de samme værdier, som bunder i et fælles teknisk-fagligt grundlag.

Noget kan tyde på, at han fik ret, for som tidligere nævnt er Vestas højdespringer på netop parameteret Ledelse i ingeniørernes øjne med et hop opad på 36 pladser.

Anders Runevad mener, at det handler mere om, at chefen interesserer sig for teknologien og for produkterne. Ikke mindst i en så teknologibåren virksomhed som Vestas:

»Som ingeniør og med mange år på bagen i teknologivirkso­mheden Ericsson, er jeg jo optaget af teknologi og teknologiudvikling,« siger han og tilføjer, at det jo også gælder om at have gode folk på posterne som teknisk direktør og direktør for produktionsplanlægning:

»Og det har jeg,« smiler han.

Topchefen vil ikke påstå, at han er dybt nede i alle Vestas-vindmøllernes detaljer, men han prioriterer at deltage i så mange såkaldte ‘product management council meetings’ som muligt, hvor udviklingsplanerne for virksomhedens nye produkter præsenteres og diskuteres.

»Vi kigger på, hvordan vi matcher kundernes krav med ydelserne i vores kommende produktserier. Det er en meget central og kritisk business-proces i et teknologiselskab som Vestas – og derfor deltager jeg så ofte jeg kan,« siger han.

Han forklarer, at man på disse møder virkelig går i dybden med et produkt, inden man sender det på markedet: Er det det rigtige produkt, har markedet brug for det, hvor hurtigt kan man komme ud med det osv.

»Sådan har processen for eksempel været med en 2 MW-model med 110 meter vingefang (V110), som vi i øjeblikket har stor succes med i USA,« siger han.

Ikke nogen handyman

En del af spareøvelsen og omstruktureringerne i Vestas gik ud på at sælge én af to nye og flotte domicilbygninger i virksomhedens hovedkvarter i det nordlige Aarhus og rykke medarbejderne – herunder ingeniørafdelingen – sammen i den anden.

Dette blev meldt ud i marts 2014, og samtidig besluttede den nye ledelse at flytte hovedsalgskontoret, kommunikations-, marketing- og finansafdelingen med cirka 200 medarbejdere til København til en kontorbygning på Amager, som selskabet i forvejen havde lejet sig ind i.

Begrundelsen for flytningen var blandt andet besparelser på rejseomkostningerne, men det betyder også, at Anders Runevad efter mange år i udlandet i Ericssons tjeneste nu har kunnet flytte tilbage til Skåne med familien. Dermed skal han blot køre over broen for at passe sit arbejde på kontoret i København eller Aarhus, som sammen med resten af verden nemt kan nås via Kastrup.

»Som at komme hjem igen,« som han siger det. For det var ved universitetet i Lund, han fik sin ingeniøreksamen tilbage i 1984.

»Det var lidt tilfældigt, at jeg blev ingeniør – sådan som det jo er med mange ting i livet. Mest fordi jeg var bedst til fysik og matematik. Efter eksamen fik jeg job som konstruk­tionsingeniør, men det var jeg temmelig dårlig til, så jeg skiftede hurtigt til at arbejde med ledelse i stedet,« griner han.

Han tilføjer, at han bestemt heller ikke er handyman – for eksempel er han elendig til at fikse ting derhjemme:

»Spørg bare min kone! Til gengæld har det altid ligget dybt i mig, at jeg gerne vil forstå, hvordan ting er sat sammen, og hvordan de fungerer – på det teoretiske plan!«

Vestas tilbage i offshore

Samtidig med at økonomien er blevet rettet op, er Vestas nu også på vej tilbage som seriøs leverandør til offshore-markedet. Et marked, som massive gearproblemer stort set skubbede selskabet ud af i foråret 2007, og som det aldrig rigtig er kommet tilbage på. I stedet har Siemens næsten været enerådende på offshore-vind.

Returbilletten er 8 MW-møllen V 164, som lige nu er markedets største. Den blev lanceret i marts 2011 – godt nok dengang som en havmølle med 7 MW effekt.

Offshore-møllen blev dog opgraderet til en 8 MW i oktober 2012, og i december 2014 lancerede Vestas et nyt samarbejde med sydkoreanske Mitsubishi Heavy Industries omkring udviklingen af den store vindmølle i et nyt joint venture-selskab med navnet MHI Vestas.

Prototypen snurrer lystigt på Østerild National Test Centre i Nordjylland, og i december 2014 kom den første faste og ubetingede ordre på møllen fra Dong Energy.

»Jeg er rigtig godt tilfreds med udviklingsforløbet omkring V 164 offshore-møllen. Alt går efter planen; den har nået sine milestones og er i øjeblikket den største og mest kraftfulde havvindmølle på markedet,« siger Runevad og tilføjer, at møllen har rekorden i vindkraft produceret af én vindmølle på ét døgn med 192.000 kWh.

Glad for gearkasse-platformen

Modsat ærkekonkurrenten, Siemens, hvis 7 MW-havmølle er uden gear, tror Vestas på et maskindesign med en gearkasse, og det koncept er Runevad glad for. Ligesom han bakker op om Vestas’ udviklingsfilosofi for nye vindmølletyper, der går ud på at anvende kendt teknologi og komponenter, som man så opskalerer og optimerer i forbindelse med nye produkter .

»Vi fokuserer på videreudvikling af allerede eksisterende platforme. Historien med V 164 viser, at videreudvikling fungerer. Jeg tror også, at vores kunder værdsætter vores designfilosofi. For dem er 20-25 års levetid og stabil performance med højt udbytte jo det vigtigste,« siger Runevad.

Han forklarer, at Vestas i stedet satser på at videreudvikle hovedkomponenter som gearkasser, drivtog, generatorer og styresystemet. Og efterhånden som der kommer nye, smarte løsninger frem, og de bliver gennemtestede og modne, kan man implementere dem i modulerne til de forskellige platforme.

Vestas har dog også investeret i store testfaciliteter – for eksempel på Aarhus Havn og på vingefabrikken på Isle of Wight, så man kan teste nye løsninger igennem tilsvarende mange års drift ude i virkeligheden – og dermed få gjort teknologien ‘proven’.

»Vores designfilosofi betyder ikke, at vi bruger mindre energi på innovation. Faktisk føler vi os nu klar til at satse endnu mere på udvikling, idet vi udskiller en række selvstændige innovations-team fra vores ‘Technology & Service Solutions’-afdeling,« siger han.

Der arbejder i øjeblikket cirka 1.200 personer i denne afdeling. Hovedparten er ingeniører, og de 15 arbejder i afdelingen ‘Innovation and Concepts’.

Læs også: Volvo Cars dyrker kunsten at være sig selv

Om der er en ny stor mølle – for eksempel en 10 MW-type – i innovations-pipelinen, vil Runevad ikke spekulere i.

»Vi har et rådgivende teknologiråd, hvor vores nøglekunder kommer ind og definerer, hvad de ønsker sig og får brug for af produkter fremover. Og når det gælder offshore, er der ingen tvivl om, at kunderne gerne vil have større og større vindmøller for at spare på omkostningerne til fundamenter og installation. For onshore er det mere et spørgsmål om, hvor meget plads køberen har til rådighed til at opstille vindmøller på,« forklarer han.

Læs også: Brasilien skriger på ingeniører

Alt i alt er der ikke megen grund til pessimisme for Vestas-bossen på denne spæde, solbeskinnede forårsfredag i april, hvor han har siddet godt halvandet år i chefstolen.

Runevad vil heller ikke mere tale om udfordringer for selskabet, men om muligheder, for vindkraft har efter hans vurdering et enormt potentiale i en verden, hvor energi er forudsætningen for udvikling, og hvor energisystemerne er under forandring på grund af klimahensyn og ressourceknaphed.

»Det er en superinteressant industri med et kæmpe markedspotentiale. Efter min vurdering ligger det i vores egne hænder, hvor meget af det store marked vi kan gribe ved hjælp af nye tekniske løsninger, effektiviseringer og nye markedsmodeller, der kan bringe vindkraftprisen endnu længere ned,« siger han.

Vind skal konkurrere med nye kraftværker

Runevad deler markedet op i to segmenter: lande inden for OECD, hvor en masse gammel og udtjent kraftværkskapacitet på kul står for at skulle udskiftes. Her har IEA vurderet, at halvdelen af denne kapacitet vil blive udskiftet med vedvarende energiteknologier.

Det andet marked ligger i vækstlande som Mexico, Brasilien og Chile, hvor det handler om ny og ekstra kraftværkskapacitet til et stigende behov for elektricitet i landene. Her forudsiger IEA ligeledes, at halvdelen af den ny kapacitet bliver vedvarende energikilder som sol, vind, vandkraft eller biomasse.

»Så vi skal ud og konkurrere med andre vedvarende energiformer. Men det ser jeg meget optimistisk på: I dag er vindkraft på land så billig, at vi kan konkurrere med nybyggede værker på kul, naturgas og kernekraft,« siger han.

Vestas satser i øjeblikket på de nye markeder i både Kina, Brasilien og Mexico.

Skal kunne klare usikre markeder

En bestemt udfordring vil Runevad dog godt anerkende eksistensen af – nemlig at energimarkeder er stærkt politisk regulerede. Derfor er energivirksomheder voldsomt afhængige af, at landenes regeringer kan skabe forudsigelige og stabile vilkår for industri og investorer.

»Volatile markeder er ikke godt for nogen industrier, for så kan man ikke planlægge. Men som vindkraftmarkedet er i dag, skal vi bare kunne håndtere sådanne omskiftelige vilkår og betingelser – og det bliver vi også bedre og bedre til,« siger han.

Et eksempel er den amerikanske etårige støtteordning til vindkraft, PTC, hvis vedtagelse hvert år har været truet og genstand for debat. Ofte er sagen først afgjort i allersidste øjeblik med det resultat, at flere europæiske vindmølleproducenter har fundet det for umuligt at arbejde med og derfor en overgang trak sig fra det amerikanske marked.

Efterhånden som Runevad får talt sig varm, sniger ord som ‘gøre noget godt’ ind i business- og teknologisnakken flere gange.

Så det er nærliggende at høre, hvad det egentlig betyder for ham at drive en forretning, der udvikler og producerer vindmøller frem for for eksempel høreapparater eller mobiltelefoner, som han allerede var i gang med.

»En journalist spurgte mig engang, om jeg egentlig mest er en business-mand eller en ‘frels-verden’-mand. Jeg tror, at jeg fik svaret, at jeg nok mest var en business-mand, men da jeg kom hjem den aften og var på vej i seng, gik det op for mig, hvad jeg virkelig skulle have svaret,« siger han:

»Nemlig at det fine ved netop vindmøllebranchen er, at man ikke behøver at vælge. Man gør automatisk begge dele, og det gør branchen så spændende at arbejde i.«

Læs magasinet Profil 2015

Download Excel-ark med Profilanalysen 2015 HER