Gå til hovedindhold
search

Undersøgelse slår fast: Ingeniører i chok når de rammer arbejdsmarkedet

Undersøgelse slår fast: Ingeniører i chok når de rammer arbejdsmarkedet
Photo: Morganka/Bigstock
Der er er en kløft mellem ingeniørstudiet og arbejdslivet. Det kommer som en overraskelse for nyuddannede ingeniører, at andre kompetencer end de teknisk-faglige er vigtige. Se grafik, der illustrerer kløften.

De faglige færdigheder blandt nyuddannede ingeniører kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Alligevel er der en kløft mellem deres kompetencer og de kompetencer, ingeniørvirksomhederne efterspørger, vurderer Anette Kolmos, professor og leder af Aalborg Centre for Problem Based Learning in Engi­neering Science and Sustainability:

»Globalt set viser en række undersøgelser om overgangen fra uddannelse til arbejde, at ingeniører faktisk er ‘unemployable’; de er ikke egnet til at gå direkte i arbejde. Man taler om en kløft mellem ingeniørstudiet og arbejdet.«

På jagt efter nye udfordringer? Tjek Jobfinder.

Akkurat derfor er det relevant at studere overgangen nærmere, og det er da også, hvad hun og kollegerne har gjort i forbindelse med det omfattende forskningsprojekt Proceed2Work, hvor de har fulgt alle de danske ingeniører, der begyndte på studiet i 2010 og frem til ti måneder efter, at de kom ind på arbejdsmarkedet. Dermed har forskerne fået et billede af, hvilke kompetencer de unge anså for vigtige under studiet, og hvad de mente efter et lille års tid i job.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Illustration: T.B. Krog

To forskellige kulturer

Overordnet set taber de teknisk-faglige kompetencer i den grad terræn til de erhvervsorienterede kompetencer, når de færdige kandidater skal vurdere en række faglige områder. Den eneste teknisk-faglige kompetence, der holder skansen, er ‘problemløsning’, mens matematiske evner, videnskabelige evner og teoretisk analyse alle opleves som mindre vigtige end før.

Til gengæld stiger erhvervsorienterede kompetencer som kommunikation, organisatoriske færdigheder og kendskab til erhvervslivet.

Nyuddannet eller snart færdig med studiet? Flere firmaer søger unge kræfter.

Resultatet kommer ikke som nogen overraskelse for Anette Kolmos. Hun peger på, at universitetet er organiseret efter discipliner og fag, og at formålet med studiet er at give de studerende en faglig forståelse og en bred faglig dannelse, som gør dem i stand til at overføre viden og få ideer på tværs af områder:

»Derfor fylder matematik, videnskab og analyse rigtig meget. Så mens de går på studiet, er det klart, at de tror, det er vigtigst. På arbejdet skal de løse praktiske problemer, og der skal de sætte helt andre kompetencer i spil såsom at kommunikere og samarbejde. De finder ud af, at der er flere dimensioner knyttet til deres faglighed, og at de stadig har noget at lære.«

Svarene fra de nyansatte danske inge­niører flugter med svenske og norske resultater, som også viser, at de akademiske prioriteringer falder. Man kunne argumentere for, at uddannelserne skulle fokusere mindre på matematik og videnskabelig metode, men sådan ser Anette Kolmos ikke på det:

»Det er ikke lig med at sige, at man skal have mindre teori og mindre af de faglige discipliner i ingeniøruddannelser. Et universitet og en virksomhed er to forskellige kulturelle organisationer, og de former deres erfaringer på hver sin måde,« understreger hun.

Lige inden de afsluttede studiet, lå ‘forretningstalent’ og ‘lederevner’ helt i bund på prioriteringslisten. Efter mødet med arbejdslivet har de sågar overhalet ‘matematiske evner’.

»Svarene viser, at de har fået et chok. Det er en helt anden virkelighed, hvor man skal oprette projekt, kontere timer, tale med kunder og samarbejde om nye features,« siger Kolmos.

Projektarbejde hjælper

‘Evnen til at arbejde i teams’ vurderes som den næstvigtigste kompetence blandt de nyuddannede. Det lærer de unge allerede i studietiden, og derfor skal de skræve over en betydeligt smallere kløft end nyuddannede i mange andre lande.

»Vi er lidt specielle, fordi der er meget projektarbejde på danske ingeniørstudier, og det klæder vores ingeniør­studerende bedre på end f.eks. britiske og amerikanske studerende,« siger hun.

Stort behov for ingeniører inden for design og udvikling. Se dine muligheder.

Den projektorienterede undervisning ruster de unge langt bedre til den virkelighed, de møder. De lærer at igangsætte en proces og føre den til ende. De forstår, at der skal andre fagligheder ind over, hvis man skal have succes med et produkt, og de kan se nødvendigheden af arbejdsdeling.

»I den forstand er de meget mere parate til at gå ind i en virksomhed. Teamwork giver dem en forståelse for, hvordan man arbejder i den virkelige verden,« fastslår Anette Kolmos.

Væk med tavs viden

I dag er problemet dog, at mange af de unge ingeniører ikke er bevidste om, at de rent faktisk har erfaringer med projektarbejde gennem studiet.

»Her kan vi gøre mere fra uddannelsernes side for at hjælpe dem ved at få dem til at reflektere over deres teamkompetencer,« siger Anette Kolmos.

It-branchen efterlyser fortsat dygtige udviklere, ledere og specialister. Find drømmejobbet.

Det handler ikke om at indføre nye kurser i projektfærdighed eller proceskompetence, men om at integrere det i deres projektarbejde og ikke mindst om at få sat ord på deres kunnen:

»Det skal ikke være tavs viden og added knowledge. De skal forstå, hvad de selv gør, hvad en organisation er, og hvordan de kan anvende deres faglige og projektmæssige kompetencer dér. Det vil forberede dem meget bedre og dermed minimere kløften mellem uddannelse og arbejde,« siger hun.

Artiklen er en genudgivelse (udgivet første gang 29. september 2017).