Tre tegn på, at du bør springe ud som selvstændig

30. maj 2013 kl. 08:00
Hvis du bokser med følgende overvejelser, bør du droppe det faste arbejde og forfølge drømmen om at blive selvstændig.
Artiklen er ældre end 30 dage

Ingeniøren genudgiver løbende de bedste karriereartikler, der med tiden har vist sig relevante for vores læsere. Denne artikel blev oprindeligt udgivet: 30/05-2013

At springe ud som selvstændig er ofte ikke et valg. For mange er det en nødvendighed, mener Karl Stark og Bill Stewart business-bloggere på det amerikanske ledelsesmagasin Inc.com.

De snærende bånd som medarbejder kan blive så stramme, at jobbet som fastansat ikke længere er en mulighed. Men hvordan ved du, hvornår tiden er inde til at vinke farvel til livet som lønmodtager? Ifølge de to bloggere er der ingen vej tilbage, når mærker følgende:

1. Du føler dig uforløst i dit job, og det påvirker dit privatliv

Et meningsfyldt arbejde udvikler dig som menneske på områder, som du ellers ikke ville have mulighed for at udvikle. Det udfordrer dig og former dig både professionelt, men også på det mere personlige plan. Hvis ikke det er tilfældet, bør du overveje, om det er den månedlige løncheck værd. Går du i tomgang eller stresser jobbet dig i en grad, så det influerer på dit privatliv, er det på tide, at du søger nye græsgange. Forfølg drømmen om livet som selvstændig og skab dig en karriere, der bidrager positivt til dit liv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Karl Stark og Bill Stewart er grundlæggere af konsulentvirksomheden Avondale og blogger på det amerikanske ledelsessite inc.com. Illustration: Tom Ingvardsen.

Se, hvem der gerne vil fastansætte dig

2. Du kan ikke lide at fortælle folk om dit job

De bedste medarbejdere er dem, der tager initiativ, og som af sig selv ved, hvordan de kan bidrage positivt. Desværre bliver virkelyst og idérigdom ikke ordentligt værdsat i mange virksomheder, der i stedet foretrækker medarbejdere, der aldrig sætter spørgsmålstegn ved gængse arbejdsgange og metoder. Græmmer du dig over, at kulturen på din arbejdsplads er blevet en tand for 'corporate', og vrider du dig, hver gang din chef kommer med sin to do-liste, så overvej din stilling. Passer dine forslag aldrig helt til chefens ideer, og føler du dig ofte ignoreret, så tag konsekvensen. Lyt til signalerne og reagér.

Læs også: Har du en topleders DNA?

3. Din frygt for at gå glip af muligheder overstiger din frygt for at ikke at have succes som selvstændig

Kun de modigste tør stå ved deres drømme om at blive selvstændig. Langt de fleste er tavse om deres ambitioner af frygt for, at det mislykkes. At bryde rammerne og løbe en risiko er skræmmende. Det er langt lettere at blive i de trygge rammer på kontoret og se den faste løn løbe ind på kontoen hver måned. På sigt er det dog ikke altid den mest konstruktive tilgang til karrieren. De uforløste ambitioner presser sig på og skaber utilfredshed. Og når du punktet, hvor frygten for at spilde dine talenter overstiger angsten for det ukendte, står du ved et vigtigt vendepunkt. Tiden er inde til at blive det, du (i al hemmelighed) altid har drømt om.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning