Gå til hovedindhold
search

To simple tricks til at undgå stress

To simple tricks til at undgå stress
Photo: Kaspars Grinvalds/Bigstock
Civilingeniør og produktivitetsekspert i giver dig to tips til at mindske stress og øge dit overskud i hverdagen. Det kommer både din karriere og dit privatliv til gode.

Mange mennesker har en mental huskeliste, som hver dag fyldes op med forpligtigelser, der kræver opmærksomhed.

Nye jobtilbud hver uge. Tjek Jobfinder.

Måske har din chef bedt dig kigge en rapport igennem. Din indbakke lagrer konstant et hav af ubesvarede mails. Samtidig prøver du at videreudvikle projektet, du er arbejder på. Og du lovede for resten også din kæreste at købe en gave til svigermor.

Alle disse tanker stjæler en del af din kognitive kapacitet, hvilket betyder, at din evne til at knuse komplicerede problemstillinger kan svækkes. Men derudover kan den konstante strøm af mentale påmindelser også forårsage stress.

Hav en blok eller mobil ved hånden

For at bekæmpe overbelastningen af din hjerne foreslår civilingeniør i datateknologi og certificeret Getting Things Done ekspert, Lars Rothschild Henriksen, et simpelt kneb: at skrive det, du skal nå, ned på et papir.

»Det handler om at give dig selv lov til at glemme. Få ideer, pligter og andre ting, du vil nå, noteret ned, så du slipper for at have det i hovedet, hvor det optager en del af din hjernekapacitet,« forklarer Lars Rothschild Henriksen.

Insisterer du på at holde din to-do-liste i hovedet, fanger du pludselig dig selv i at tænke på svigermors gave, mens du sidder i et vigtigt møde. Eller du mister fokus til fredagens familiehygge, fordi det slår dig, at du skal aflevere en opgave til din chef inden onsdag.

Cowi, Netcompany, Rambøll og mange flere af de store søger rådgivere og konsulenter. Find drømmejobbet.

»Når du holder din dagsorden i hovedet, risikerer du, at det bliver til negative tanker. Du stresser dig selv over ting, du føler, at du skal nå, men du har samtidig ikke overblik over, hvad det er, du præcist skal gøre,« uddyber Lars Rothschild Henriksen.

Anbefalingen fra civilingeniøren er således at investere i en notesblok, hvor man skriver ned så snart, man får en ide eller opgave – uanset om det er på arbejdet, i hjemmet eller i ens fritid. Alternativt findes forskellige applikationer, der som en diktafon optager og lagrer indtalte beskeder, som derefter sendes til ens indbakke.

»Du skåner dig selv for unødvendigt stress ved at tømme dit hoved og være til stede, når hjernen skal arbejde,« fremhæver han.

Sengeblok

Der er imidlertid flere fordele ved at have en blok og papir ved hånden. Mange oplever, at de får fantastiske ideer, så snart at de hviler hovedet på puden om aftenen. En stor del forsøger at huske på deres påfund, men når morgenen gryer, er alle de gode påfund forsvundet.

Derfor bidrager en blok ved siden af sengen til at bevare værdifulde indskydelser. Og det samme gør noteliste på mobilen eller en liste på køleskabet, der minder dig om, hvad du skal nå.

It-branchen skriger på specialister, ledere og udviklere. Find det rette job for dig.

»Du får mulighed for at koncentrere dig fuldt ud om de opgaver, du arbejder med. Og du undgår at miste gode ideer, fordi du forsøger at holde dem i hovedet. Det kan gøre en stor forskel i hverdagen.«

Den buddhistiske munk Shunryu Suzuki, der var med til at introducere Zen Buddhisme i USA, beskæftigede sig med netop samme pointe i en bog udgivet i 1970.

»Hvis dit sind er tomt, er det altid parat til enhver hændelse, det er åbent for alting,« skrev munken i sin bog ’Zen Mind, Beginner’s mind’.

2 minutters reglen

Som opfølgende råd opfordrer Lars Rothschild Henriksen til, at folk implementerer en to minutters regel: Hvis en opgave kun tager to minutter, bør den udføres med det samme.

For eksempel, når du læser dine mails igennem, skal du spørge, om det er noget, der skal eksekveres på nu.
Hvis svaret er nej, sletter, arkiverer eller parkerer du den til et senere tidspunkt i en speciel mappe. Modsat betyder et ja, at du vælger mellem at uddelegere, udskyde opgaven til senere eller få den overstået lynhurtigt.

Men i stedet for løbende at bruge din indbakke som en overspringshandling, bør du være bevidst om, hvornår du læser dine mails og sortere dem efter behov. Lad være med at tjek din mail hvert kvarter, hvis det ikke er en nødvendighed.

Læs også: Civilingeniør: Sådan går du strategisk til din indbakke

Ifølge civilingeniøren er forklaringen, at man skal undlade at tage for meget information ind, medmindre man kan klare opgaven på under to minutter.

Stort behov for fagfolk inden for drift og tilsyn. Se dine muligheder.

»Mange mennesker lever i evig brandslukning. Der er altid en brænd at slukke. Pludselig skal du tage stilling til noget helt andet, end din hjerne fokuserer på. Den form for multitasking er en dårlig og mindre effektiv måde at arbejde på.«

I den ånd råder Lars Rothschild Henriksen arbejdsomme sjæle til at droppe notifikationerne fra din indbakke og sociale medier. Frem for konstant at være til rådighed bør man give sig tid til at fordybe sig.

»Det giver bedre resultater, og du kan samtidig mindske dit stressniveau ved at have et overblik over dine forpligtigelser og få småpligter eksekveret.«