Gå til hovedindhold

Stadig færre studenter er klar til ingeniørstudiet

Andelen af studenter med en fagkombination, der sender dem direkte til ingeniørstudiet, styrtdykker, påviser civilingeniør og gymnasielærer. Minister forsøger at sløre sandheden, mener han.

Når regeringen i løbet af efteråret kommer med sine forslag til ændringer af gymnasiereformen, bør den gøre en seriøs indsat for at gennemføre ændringer, der kan få flere til at vælge fag, der baner vejen for en ingeniørkarriere.

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser nemlig, at andelen af STX-studenter, der er kvalificerede til en ingeniøruddannelse, er stærkt faldende.

Skal du videre i karrieren? Gå ind på Jobfinder.dk.

De blødere fag er kendt for at have en langt lavere dumpeprocent end de hårde matematiske. Det spiller ind, når eleverne vælger fag.Jens P. Madsen, civilingeniør og gymnasielærer, Frederikshavn Gymnasium

En udvikling, som går stik imod både regeringens og erhvervslivets ambitioner om at få flere kandidater med naturvidenskabelig-teknisk baggrund, og som vækker ærgrelse hos Jens P. Madsen, civilingeniør og fysiklærer på Frederikshavn Gymnasium.

»Det går den helt forkerte vej. På gymnasiet mærker vi en faldende interesse for de naturvidenskabe­lige fag. Politikerne bør handle nu, hvis vi skal sikre tilstrækkeligt med ingeniører i fremtiden,« siger Jens P. Madsen.

Han har været så frustreret over de seneste års udvikling, at han har gennemtrawlet Undervisningsmini­steriets tal på området. Udregningerne viser, at mens 44 procent af studenterne i det almene gymnasium (STX) var kvalificerede til en ingeniøruddannelse før reformen, var tallet faldet til 27 procent i 2013.

Jens P. Madsen undrer sig over, at Undervisningsministeriet i en rapport fra tidligere i år giver udtryk for, at gymnasiereformen fra 2008 har været en succes for de naturvidenskabelige fag. I rapporten ‘Studenternes fagvalg 2005-2013’ fremgår det, at:

‘Andelen af studenter med fagkombinationen matematik A og fysik og kemi på mindst B-niveau (ABB-kombinationen, red.) (...) er steget markant, siden de første studenter dimitterede i 2008’.

Illustration: NASA

Den udlægning giver imidlertid et skævt billede af virkeligheden, påpeger Jens P. Madsen.

»Det provokerer mig, at ministeriet udelukkende henviser til fagkombinationen ABB, men ikke omtaler kombinationen ABC (matematik på A-niveau og fysik og kemi på hhv. B- og C-niveau, red.), der blev valgt af 75 procent af de matematiske studenter før gymnasiereformen, og hvor der er sket et markant fald. Det er, som om ministeriet bevidst ignorerer problemet.«

HTX skal tælle med

I et skriftligt svar til den rejste kritik erkender undervisningsminister Christine Antorini (S) problemet, men henviser atter til den stigning blandt studenter med ABB-kombinationen, som fremkom i rapporten ‘Studenternes fagvalg 2005-2013’:

‘Jeg er opmærksom på, at studenter med netop den fagkombina­tion (ABC, red.) er faldet. Men der er faktisk en væsentlig stigning i andelen, der slutter med matematik, fysik og kemi/bioteknologi på mindst ABB-niveau. De studenter har direkte adgang til de tekniske, naturvidenskabelige og sundheds­videnskabelige bacheloruddannelser,’ skriver hun.

I sit svar fremfører hun endvidere, at faldet i ABC-kombinationen i det almene gymnasium bliver kompenseret af en stigning i det tekniske gymnasium:

‘Tæller man HTX-studenterne med, er faldet dog mindre, og mange, der ønsker en ingeniøruddannelse, vælger HTX,’ skriver ministeren.

Jens P. Madsen peger dog på, at stigningen på HTX ikke batter meget i det samlede billede, da der er seks-syv STX-studenter for hver HTX-student.

Således viser Undervisnings­ministeriets egne tal, at andelen af STX- og HTX-studenter med netop ABC-kombinationen samlet set er gået tilbage fra 47 procent i 2005 til 33 procent i 2013. Dermed bidrager HTX-andelen blot med seks procentpoint mere end STX alene, viser Jens P. Madsens opgørelse:

»Dette er i direkte modstrid med anbefalingerne fra produktivitetskommissionen og kvalitetsudvalget, der taler om at ‘tvangsflytte forventeligt ca. 9.000 studerende årligt fra bl.a. humaniora og samfundsvidenskab over i bl.a. ingeniørfag og merkantile uddannelser’,« siger Jens P. Madsen.

De bløde fag vinder frem

Ifølge Jens P. Madsen er problemet, at det især er de blødere fag som psykologi, samfunds- og mediefag, der har vundet frem efter gymnasiereformen. Fag, der ikke er adgangsgivende til de videregående uddannelser, men voldsomt populære blandt de unge.

»De blødere fag er kendt for at have en langt lavere dumpeprocent end de hårde matematiske. Det spiller ind, når eleverne vælger fag,« vurderer Jens P. Madsen, der gerne så, at man genindførte noget, der minder om de to linjer, der eksisterede indtil år 2005: den sproglige og den matematiske.

»Med en genindførelse ville man kunne opprioritere de adgangsgivende fag,« fastslår Jens P. Madsen.

Ingeniøren har tidligere skrevet, at en lovændring sidste år har betydet, at antallet at gymnasieelever, der vælger et naturvidenskabeligt fag, er faldet markant, siden regeringen sidste år gjorde det muligt for elever med matematik B at fravælge kemi, fysik, biologi og naturgeografi på B-niveau. En udvikling, som bekymrer underdirektør Charlotte Rønhof fra DI.

»Det er fremtidens ingeniører, vi risikerer at miste,« sagde hun til Ingeniøren i marts.

I sit svar skriver undervisningsminister Christine Antorini, at ‘regeringen ønsker, at flere får direkte adgang til relevante videregående uddannelser’, og hun fortsætter:

‘I det kommende regeringsudspil ser vi på, hvordan vi kan styrke de unges kvalifikationer endnu mere i forhold til de uddannelser, de gerne vil ind på.’