Rift om unge elektronikhjerner

Elektronikbranchen kommer til at mangle op imod 4.000 ingeniører frem mod 2020. Alt for få studerende vælger loddekolben som levevej. Det tager brancheforening til Odense for at rette op på.

Hænger fordommen om elektronikbranchen som loddekolbens små­kedelige territorium ved? Måske, men så har man et forkert indtryk af branchen, mener Henrik Valentin Jensen, chefkonsulent i DI Itek.

»Der er for få, der vælger elektroniklinjen. Vi har brug for flere, der går den vej,« siger han og tilføjer, at det netop er i elektronikbranchen, at en stor del af fremtidens innovation og teknologi­udvikling vil finde sted.

Se de seneste stillingsopslag på Jobfinder.

Brancheforeningen vil derfor være til stede på Jobtræf i både Odense og Aarhus for at udbrede kendskabet til mulighederne i industrien.

Ikke en tabt sag

For selv om udenforstående måske anser den danske elektronikindustri som en tabt sag, efter at Nokias danske udviklingsafdeling og det meste af den nordjyske teleindustri gik nedenom og hjem i kriseårene, er det faktisk ikke tilfældet. DI Itek har således regnet sig frem til, at der – afhængigt af scenarierne – vil mangle op imod 4.000 it- og elektronik­ingeniører frem mod 2020.

»Og hvis man siger Internet of Things og digitalisering af alle vores forretnings­processer, så er dét tal i hvert fald realistisk,« lyder det fra Henrik Valentin Jensen.

Han tilføjer, at stort set alle de fyrede telekommunikationsingeniører fra Nordjylland og Nokia for længst er blevet opsuget af resten af branchen.

Elektronikken vil gøre forskellen

Ifølge Itek er der flere grunde til, at der kommer til at mangle elektronikfolk. Dels handler det om, at den nævnte digitalisering af vores samfund vil kræve spandevis af ingeniører med forstand på software og it, dels er mange af nutidens ingeniører, som kender såvel deres hardware som deres software, ved at være lidt gråhårede.

Så der bliver brug for tusindvis af elektronikingeniører, lyder det fra Henrik Valentin Jensen, som på opfordring gerne giver den som sælger af elektronikbranchens fortræffeligheder:

»Hvis du vil lave løsninger inden for sundhed, vind, miljø, hvad som helst, vil du se, at det er elektronikken, der kommer til at gøre forskellen og give os nye muligheder. Og hvis du skal lave udvikling og spændende produkter, bliver det vigtigt at mestre såvel elektronik som it. Så hvis man er af den støbning, er der masser af arbejde at få.«

Kommunikationssystemer som levevej

En af dem, der har gjort elektronikken til sin levevej, er dataingeniør Bjørn Christian Jensen, der blev uddannet fra SDU i januar i år og nu arbejder med integrerede kommunikationssystemer til forsvaret for Saab Danmark i Sønderborg. Han havde ikke problemer med at finde job, og det er heller ikke hans indtryk, at det var et problem for andre på studiet. At for få studerende vælger elektronik­retningen, ser han som et udtryk for, at elektronikprodukter måske er meget komplekse i forhold til det at bygge en bro eller anlægge en vej.

»Vi har i dag tusindvis af forskellige ting, som er bygget op af elektronik, så interessen er der, men det er måske ikke så tilgængeligt. En vej er stor og flot, men at lave en mobiltelefon eller lave kommunikationssystemer, som jeg gør, kan virke uoverkommeligt,« som Bjørn Christian Jensen udtrykker det.