Gå til hovedindhold

Nyuddannet: Hvorfor kan ingen bruge mig?

I et åbent brev revser den nyuddannede ledige inge­niør Alina Protsyk både po­litikere og virksomheder: Trods faldende ingeniør­arbejdsløshed står dimittendledigheden i stampe.

»Måske skulle vi hellere oprette kurser i stil med ‘Hvordan du imødegår dine år som ledig efter din uddannelse’ på ingeniørstudiet i stedet for de nuværende fag.«

Sådan lyder det retoriske spørgsmål i et åbent brev, som diplom­ingeniør i Proces & innovation Alina Protsyk har skrevet til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

Se de seneste jobtilbud på Jobfinder.

Siden hun dimitterede fra Ingeniørhøjskolen i København for halvandet år siden, har hun uden held forsøgt at komme ind på arbejdsmarkedet – og hun er desværre ikke alene.

Mens ingeniørledigheden er faldet støt over de seneste år, er dimittendledigheden stagneret og dimittender udgør i dag 54 procent af alle ledige ingeniører. 2,6 procent af de danske ingeniører er uden job i øjeblikket. For yngste årgang er tallet oppe på 42 procent, viser tal fra a-kassen Akademikernes.

I brevet undrer Alina Protsyk sig over, at virksomhederne og deres interesseorganisationer på den ene side er travlt optaget af at få flere unge til at tage en ingeniøruddannelse, mens de på den anden side ikke viser den store interesse for unge, der står med et frisk eksamensbevis i hånden:

»Virksomhederne, der sådan har presset på for flere uddannede ingeniører, vil gerne have, at man har fem års erfaringer efter uddannelsen og er over 30 år. Hvis de ikke kan få en sådan, vælger de at genopslå stillingen,« skriver Alina Protsyk i brevet.

Læs også: Knap hver tredje nyuddannede ingeniør går ledig

Hun løfter også en advarende finger til politikerne. Hvis ikke de sørger for at hjælpe de unge ingeniører ind på arbejdsmarkedet, går samfundet glip af ny viden og dermed innovationskraft:

»Politikerne skal hjælpe de nyuddannede med at komme ind på jobmarkedet, hvis Danmark skal klare sig i den globale verden og konkurrere med viden. Og det er ikke nok at finde ‘ufaglærte’ jobs til unge (ingeniører, red.), som samfundet har investeret store ressourcer i, for at de kan være med til at løfte Danmarks internationale konkurrenceevne,« påpeger Alina Protsyk.

Ifølge de seneste ledighedstal fra juli i år er 100 ingeniører fra årgang 2013 stadig ledige, og de har ifølge august-tallene nu fået selskab af endnu 854 ledige ingeniørdimittender.

Læs også: Færre arbejdsløse ingeniører slører øget dimittendledighed

Sekretariatschef i Akademikernes Michael Jacobsen opfordrer virksomhederne til at være mere åbne over for de nyuddannede ingeniører. Ansættelse af nyuddannede er en investering i fremtidens arbejdskraft, påpeger han.

»Store årgange går på pension de kommende år, og vil virksomhederne undgå flaskehalsproblemer, bør de tage nyuddannede ind for at sikre, at de kan få de rette medarbejdere i fremtiden,« fastslår Michael Jacobsen.

Han forstår Alina Protsyks frustrationer, men peger samtidig på, at hovedparten af de nyuddannede inden for ingeniørområdet får foden inden for på arbejdsmarkedet forholdsvis hurtigt. Tal fra Akademikernes viser, at godt og vel 9 ud af 10 nyuddannede ingeniører får job inden for det første år.

»Vi så gerne, at det gik endnu hurtigere, men som nyuddannet inge­niør uden job er der ingen grund til at give op. For langt de fleste er der lys for enden af tunnelen,« understreger Michael Jacobsen.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er ikke vendt tilbage på Ingeniørens henvendelse.

Læs også: Dimittendledigheden stiger igen