Naturvidenskabelige gymnasieelever straffes med høj dumpeprocent

Risikoen for at dumpe i matematik og naturvidenskab er markant højere end i samfundsfag. ‘Hamrende uretfærdigt,’ lyder det fra DI, der mener, at det får flere til at fravælge de ingeniørrelevante fag i gymnasiet.

Når elever i det almene gymnasium (STX) forlader eksamenslokalet efter den skriftlige eksamen i fysik, kemi og matematik på A-niveau, er risikoen for, at de er dumpet langt større end den er for deres kammerater, der er blevet eksamineret i samfundsfag.

Den forskel ærgrer Charlotte Rønhof, underdirektør i DI, der påpeger, at uligheden er en af de væsentligste årsager til, at de unge fravælger naturvidenskabelige fag, som tidligere beskrevet i Ingeniøren:

»Det er hamrende uretfærdigt, at de, der slider sig igennem de hårde fag, bliver ringere stillet end dem med nemmere fag. Det bekræfter de unge i, at man ikke skal beskæftige sig med matematik, fysik og kemi,« siger Charlotte Rønhof.

Hun påpeger, at fravalget betyder, at færre unge kan gå direkte ind på en ingeniøruddannelse.

Forskel på dumpeprocent til skriftlig studentereksamen i A-niveau fag:

Er du klar til at komme videre? Find nye muligheder på Jobfinder.

Mere elastik i samfundsfag

Siden gymnasiereformen i 2008 har dumpeprocenten blandt de elever, der har været til skriftlig eksamen i samfundsfag på A-niveau, i snit ligget på 2,6 procent. Ser man på de tilsvarende eksaminer i matematik, fysik og kemi A-niveau, ligger de på henholdsvis 13,2; 12,8 og 14,8 procent, viser en opgørelse af Undervisningsministeriets officielle tal.

Jens P. Madsen, civilingeniør og gymnasielærer i matematik og fysik på Frederikshavn Gymnasium ser en klar sammenhæng mellem dumpeprocenter og elevernes valg af studieretning.

»Det undrer mig, at ministeriet accepterer en så stor forskel på dumpeprocenterne. Med en dumpeprocent på 2,6 procent kan man nærmest hævde, at samfundsfag er en fribillet til en studentereksamen,« fastslår Jens P. Madsen, der mener, at der er noget helt skævt i forhold til det faglige niveau ved skriftlig eksamen.

Charlotte Rønhof er enig og mener, det skyldes, at barren er for lav til den skriftlige eksamen i samfundsfag på A-niveau.

»Man kan ikke gradbøje , hvorvidt man har bestået i matematik, mens der er noget mere elastik i samfundsfag,« konstaterer hun.

Læs også: IDA: Der er behov for mere end småjusteringer på gymnasieområdet

Adgangsgivende fag fortrænges

De foreslår begge, at politikerne i deres igangværende forhandlinger om ændringer af gymnasiereformen, er opmærksomme på forskellen i dumpeprocenter mellem fagene. Charlotte Rønhof foreslår blandt andet, at politikerne stiller større krav til studieretningernes fagkombinationer, så der for eksempel kræves mere naturvidenskab på A-niveau.

Siden gymnasiereformen er samfundsfag blevet et af de mest populære fag i gymnasiet. Problemet er at faget på A-niveau kun er adgangsgivende til en enkelt videregående uddannelse, påpeger Jens P. Madsen.

»Konsekvensen er, at samfundsfag fortrænger de adgangsgivende fag. Det giver ingen mening taget i betragtning, at gymnasiet i princippet burde forberede til de videregående uddannelser,« fastslår Jens P. Madsen.

Fravalget af de naturvidenskabelige uddannelser har betydet, at antallet af elever på de såkaldte suppleringskurser (GSK) ifølge Jyllands Posten er steget hvert år siden 2006. Eleverne supplerer blandt andet inden for fysik og kemi for at komme ind på de tekniske uddannelser.

Gymnasiereform sender studenter i 4.g.

IDA: Relevante fag skal veje tungest

Carsten Eckhart, formand for IDAs uddannelses- og forskningsudvalg, ærgrer sig over udviklingen, og mener, at en løsning kunne være at lade fagkombinationen på studentereksamensbeviset spille en rolle for, hvorvidt man kan blive optaget på et studium.

Han foreslår indførelsen af et såkaldt vægtet gennemsnit på de længerevarende uddannelser. Det vil sige et system, hvor de relevante fag for uddannelsen vejer tungest.

»Med et vægtet gennemsnit ville man ikke længere kunne score ‘nemme points’ i fag, der er irrelevante for ens studium,« siger Carsten Eckhart.

Læs også: Ingeniørskoler: Studenterne er blevet markant dårligere

Det er ikke alene matematik og de naturvidenskabelige fag, der har høje dumpeprocenter. Også sprogfag som spansk er langt sværere at bestå end for eksempel samfundsfag.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Christine Antorini (S).